Og det blev ferie

Vinterferie 2.0

Kongen er min igen. Altså, han er selvfølgelig også Gemalens. Graviditeten gjorde ikke noget godt for hans forhold til mig. Faktisk, så opførte han sig af og til som om, at han ikke kunne døje synet af mig. Det har heldigvis været i bedring længe, men to dages fri har gjort udslaget – om morgenen kalder han på: “Moooor!”, jeg må tage ham op når han er ked, lave hans mad og klæde ham på. Jeg er lettet. Og glad.

Lige nu er jeg så træt, at jeg kunne stå op og sove. For den sags skyld på hovedet. Dagen alene (uden mand, i hvert fald) med to små feriefyre er gået godt. Startede med gåtur forbi barslende svigerinde, med sovende Krabat og überhøflig Konge, som legede og ryddede op. Endda uden at blive bedt om det. Som sendt fra himlen sov han for en gang skyld middagslur. Så vågnede Krabaten og tog over, og vi fik “tumlet”, bøvset og sagt: “To laks!” (det er det sjoveste for tiden…!?!?). Min søster kom i eftermiddags, gik med i skoven, sørgede for nok overskud til, at jeg fik bagt turboboller som blev indtaget i et sandt pålægschokoladeorgie. Hun blev hængende hele dagen og jeg så misundeligt til, da hun fik krammet al luften ud af sig af Kongen ved sengetid. Krabatens aftenbrok var lidt nemmere at komme igennem, med hjælp fra Søster og et halvt øje på “De Unge Mødre” (min last…). Det andet halve var på Matadormixen. Det er jo ferie. Og tirsdag.

2

  • Oh my, det lyder godt. Tirsdage er bare så meget bedre med matadormix og kanal 4…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • familiendanmark

      Har lige fundet ud af, at fredage er ret gode med brownie, småkager og chokolade 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Og det blev ferie