4 more years!

Uden vådservietter

Gemalen og jeg har været ude at spise. Inde i byen. Om aftenen. Uden børn. Og ved I hvad? Vi snakkede og pjattede og tiden fløj. Vi sad og blev siddende, vi havde ingen vådservietter ved siden af os og vi fik faktisk heller ikke mad på tøjet. Vi greb ingen flyvende knive eller gafler og der var ingen af os, som pludselig var nødt til at smøre en makrelmad. Og ved I hvad mere? Vi er glade for “spis meget og mega blandet mad til rimelige penge”-princippet og derfor var vi selvfølgelig på alle odenseaneres all time favourite restaurant: Flammen. Mums. Fili. Babba.

Og nårh ja. Weekenden har været utraditionel, for jeg var til fødselsdag hos en veninde i går. Uden mand. Uden børn. Havde købt ny bluse med pailletter på, i håbet om at falde i med mængden, og ikke åbenlyst ligne en, der tænker på sove- og spisetider 70% af sin vågne tid, Rema 1000s åbningstider 10% og sjove ting mine børn gør de sidste 20%. Havde selvfølgelig også konsulteret diverse netaviser, for at udvide min viden til at omfatte andet end børn. I et selskab, hvor man er den eneste, der er mor, kan det godt være nødvendigt. Det var en hyggelig aften. Mad inspireret af Price og Faxe Kondi i champagneglas. Taget i betragtning af, at jeg var den eneste forstadsfrue med børn, job og hele pisset, klarede jeg mig egentlig ret ok. Jeg håber ikke de opdagede, hvor jeg træt jeg var, da jeg smuttede 21.15, for at komme hjem til en morrolle jeg ikke ville bytte væk for noget, en mand der råber “naaarf” konstant (!?) og en sulten Krabat, der er vores tro aftenfølgesvend.

 

images

 

 

1

  • Ude er godt men hjemme ALTID bedst:) Prinsessen sov hos sin moster i fredags og mindstemanden hos mormor. de havde glædet sig helt vildt… Vi havde en dejlig aften og nat og vågnede først kl 8 lørdag men hold da kæft hvor var det mærkeligt at være uden børn. det var første gang vi sådan rigtig prøvede siden prinsessens ankomst i 2005:) har det bedst når ungerne er hvor jeg er:) dejligt I havde en god aften med dejlig mad:)

    http://hvisvindenvender.blogspot.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

4 more years!