Cecilstemme og København tur/retur

KBH tur/retur. Jep, den er god nok. Krabaten og jeg, barnevognen og pusletasken. Kongen og jeg har ALDRIG taget offentlige transportmidler sammen, da jeg altid har frygtet et eventuelt flip. Krabaten er den lidt mere godmodige type og derfor sprang jeg ud i det. Hjertebanken og koldsved til trods. Min veninde L, er lige blevet mor, og havde inviteret til babyfremvisning. Sådan lidt a la åbent hus. Genialt. Turen til KBH H og videre til Nordvest gik over al forventning. Han sov nemlig. Så kunne jeg, i nogenlunde ro og mag, være den bonderøv jeg er, når jeg er i KBH. Så snart vi ramte Hovedbanegården fik jeg stress af alle de mennesker og gemte pr. refleks pengepungen (jeg er opdraget med, at KBH er fuld af tyveknægte!). Derefter forsøgte jeg at se lige så vigtig og travl ud, som de fleste andre gør. Det lykkedes ikke. Jeg fik lokaliseret, hvor bussen gik fra, og nåede derhen uden at blive kørt ned. Min mobil hjalp via GPS, lysende blå prik og knappenål mig frem til L’s lejlighed. Men da KBH er så fuld af tyveknægte var det svært at følge med på skærmen, fordi jeg kun lige kunne snige den op af lommen.

Det var fantastisk at se L som nybagt mor. Hun havde lige præcis den glans og aura omkring sig, som nybagte mødre har. Barnet var lige så fantastisk. Lille, yndig og med den fineste hårpragt. Kongen havde først i en alder af 1,5 år, den længde hun er født med. Lejligheden var fuld af varme og glæde, fine gaver og den enerverende lyd af søløvehost, host med gevinst og snøften op. Bonderøvens bidrag til hyggen. Inkl. en stemme, der var en storryger værdig, og nogenlunde så dyb, at den nåede ud over, hvad det menneskelige øre kan opfange. Ja, sådan er det i øvrigt stadig.

Prikken over i’et, var den gamle mand i bussen på vej hjem, som snakkede i mobil, og gentog “yes-yes, yes-yes” efter hver sætning. Samtalen blev ført på engelsk med dansk accent, og jeg er helt sikker på, at den var med hans thailandske kone.