Supernanny

Undercover-ammer

Om jeg ammer? Ja, det gør jeg. Om jeg bryder mig om det? Nej. Da Kongen kom til verden stiftede jeg første gang bekendtskab med den berømte “ammemafia”. Blikkene på sygehuset og indforståetheden. Selvfølgelig ammer alle deres børn. Det var det det betød. Selvfølgelig.

Det var ikke lige så meget selvfølgelig for mig, som for dem, men jeg gjorde det, og klarede 4 mdr. 4 mdr. med konstant knappet op og fri bar. Og alt for vågen baby. Så reddede sundhedsplejersken mig med et grønt lys for anden føde og jeg åndede lettet op. Tilknytningen, den tættet kontakt og glimtvis følelse af symbiose var specielt at opleve. Ja. Men roen, den fandt jeg aldrig. Roen til at føle situationen så naturlig, som den bestemt er. Og roen til at se ud over blufærdigheden.

Med Krabaten er det ligeså. Næsten. Sidste gangs rutine har sat sig, og der er mere ro og afslappethed end sidst. Stadig ikke nok til, at jeg vil gå så vidt, som til at sige, at jeg nyder det. Og jeg mener stadig, hvad jeg skrev i min “ammejournal”: “Det er ikke lige mig”. Jeg læste engang en artikel om den vestlige verdens seksualisering af bryster og hvad det har medført af kvinder i ammekrise. At kvinder ikke føler situationen naturlig og har svært ved at skulle koble fortrinnene til to SÅ forskellige situationer. Forstår dem godt.

Amning er en af de ting, hvor jeg har hanket op i mig selv. Holdt mig selv i kraven, dunket hovedet ind i væggen, og indprentet mig, at det er for Krabatens immunforsvars skyld, at det i øvrigt er nemmere end at skolde flasker og at det jo sådan set er bedre, at han får glæde af mit overflødige ammeflæsk, end at det skal forhindre mig i at passe mit tøj. Det hjælper lidt. Tager samtidig hatten af, for dem der ikke bukker under for ammemafiaens blikke. Amning er godt, og klart det bedste, men ikke for enhver pris.

Og amning i det offentlige rum? I får ikke problemer med mig! Naturligt eller ej, så gemmer jeg mig væk, om muligt. Kan efterhånden amme hvor som helst, og når som helst – så længe der ikke er andre. I bilen, på toiletter etc. En rigtig “undercover-ammer” – sådan en, som mediernes uforstående café- og restaurationsejere burde give en medalje! Tak!

12

  • Åh ja, hvis man vil ha’ et misbilligende blik, så skal man bare stille spørgsmålstegn ved lysten eller evnen til amning.
    Begge mine drenge er flaskebørn – og udover at jeg i forvejen havde en kaotisk førstegangsfødsel og efterfølgende topkritisk periode, så hjalp det eddermandme ikke at jeg ikke kunne amme min søn og derfor i omverdens øjne lå i kategorien ‘satans yngel’…
    Ved dreng nr. 2 havde jeg paraderne oppe og den der omvendte amme-diskrimination, kan stadig få mig HELT op i det røde felt – klar til at kæmpe kampen!
    Valget er DIT honey – og dine følelser omkring det er legale og naturlige – uanset hvilken retning de trækker dig i!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • familiendanmark

      Det er underligt at det er sådan. Mange – specielt ældre – kvinder har spurgt om jeg ammer, og når jeg siger ja, får jeg sådan et anerkendende blik – “du er en af os!”. Jeg tænker selv, at man er nødt til at gøre det der er muligt for en. Om det så er det ene eller det andet. Kan forestille mig, at det har været pænt anstrengende med de kommentarer du garanteret har fået!!!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det tristeste er, at BÅDE ammende og flaskegivende føler sig forkerte. Det er åbenbart enten klamt eller usundt at give babyer mad. Og det er åbenbart noget, andre må have holdninger om for én. Jeg stemmer for fri amning ved lov og død over ammemafiaen – både den, der helliggør amning og den, der forkaster den.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • familiendanmark

      Lige præcis! Jeg stemmer også for! (Kan Obama inddrages i denne sammenhæng, bør det gøres!). Det er folks eget valg, og andre har ikke ret til at dunke én i hovedet med den beslutning man har truffet – færdig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jaja

    Tak for din fine beskrivelse af det, der tilsyneladende ikke kan/skal/bør være anderledes – amning. Naturligt og naturligvis. I fuld offentlighed. Jeg kunne ikke få det til at fungere, hvilket affødte mange blikke og kommentarer, når min Lille fik sutteflaske. I fuld offentlighed. Naturligt og naturligvis. Det kan altså sagtens være mindst ligeså godt med sutteflaske – eller undercover-amning… Tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • familiendanmark

      Det var så lidt. Jeg synes det er så unfair, at det er sådan. Det er folks eget valg – og de små skal vel for pokker have noget at spise?!?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • stine elise

    Vil bare lige erklære i kommentarerne..

    Og lave en lille tilføjelse. Jeg ammede de første 10 uger af min søns liv, det gjorde jeg stort set overalt og har aldrig fået nogen kommentarer til det -overhovedet. Jeg var nok også rimelig diskret omkring det.. Men da jeg efter brystbetændelse fra helvede skiftede over til flaske (føler åbenbart stadig jeg skal retfærdiggøre det -tankevækkende), skal jeg love for at kommentarerne kom.

    Jeg var chokeret over hvem der mente de kunne dømme mit valg, fremmede i magasins ammestue, da jeg varmede flasken. Sygeplejersken da jeg var indlagt for brystbetændelse (som først lod mig være da jeg sagde at jeg havde stoppet i samarbejde med min sundhedsplejerske og lægen på psykiatrisk skadestue). Da min søn fik konstanteret allergi sagde børnelægen direkte; det er fordi han har fået flaske -det er i øvrigt en ikke underbygget teori, hvis man tjekker undersøgelserne en lille smule.

    Jeg tror bare at det jeg egentlig ville skrive var bare enig i alle jeres betragtninger.

    Glædelig jul

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • familiendanmark

      Det lyder forfærdeligt smertefuldt og vanvittigt træls, at skulle retfærdiggøre konstant. Og hold fast, en urimelig børnelæge! Også rigtig glædelig jul til dig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • kongmor

    .. Hvorfor lader du ikke bare være?
    Han vil sikkert nyde en god flaske ligeså meget. Og du vil også nyde det mere..
    Bare et forslag altså.
    (Det skal lige siges at jeg har ammet:
    Barn 1 i 6 uger
    Barn 2 – aldrig
    Barn 3 i 5 måneder
    Barn 4 i 9 måneder..
    hver gang efter lyst behov og den aktuelle navlesituation!)

    PS har ikke glemt jeg lovede dig et indlæg om GO – men har haft travlt!! Kommer snart!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • familiendanmark

      Ja, det kan man spørge sig selv om. Tror jeg har det sådan, at selvom det ikke er noget jeg bryder mig om, så kan jeg godt klare det i f.eks. 4 mdr’s tid. Fordi jeg tror på, at modermælken indeholder en masse der gavner ham og fordi jeg gerne vil af med ammeflæsket. Også fordi jeg gerne vil slippe for at skolde flasker mere end højst nødvendigt. Men du har ret. Og jeg har også været meget i tvivl om, hvorvidt jeg skulle gøre det. Glæder mig til GO! 🙂 (er altså imponeret over, at du har 4 børn. Og jeg synes det er hårdt – til tider – med to 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Du får fuld forståelse herfra. Jeg er nu på 3. amme-måned, og jeg ammer også kun i det skjulte. Jeg magter ikke at mine bryster skal være allemandseje. Men nu nærmer vi os snart den fjerde måned og kostvejledning med sundhedsplejersken. Så har du nogle råd eller hvordan grab du det an… altså hvornår trappede du ned? Gik du så over til mos+erstatning eller kun erstatning? god jul! og amning 😉 KH Ida

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • familiendanmark

      Præcis – har nemlig heller ikke lyst til, at de skal være allemandseje! Ammede fuldt ud i 4 mdr. og så blev det (fra den ene dag til den anden) sådan, at han fik mos/grød + erstatning formiddag og aften. Så vidt jeg husker. Set i bakspejlet var han ikke klar til mosen/grøden endnu. Det tog lang tid at lære ham det og han havde ikke lyst. Erstatningen havde han det fint med. Held og lykke med overgangen – og også rigtig god amning og jul til dig 🙂 Kh Bettina

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Supernanny