To mod én

Finally middagslur. For Kongens vedkommende. Krabaten spiser og fester, og er ikke med på, at der skal synkroniseres drenge NU. Kongen er sløj og har en sygedag, og gemalen skulle have tilbragt den med ham. Når Kongen er for skidt til vuggestue, er det nemlig aldrig som i “ligger pacificeret på sofaen” men mere “render klatøjet rundt med normal energi”. Gemalens chef var ikke enig. Har derfor haft en formiddag i 5.+ gear, og mindst manglet 4 hænder og et par intakte mavemuskler.

Ved nu, at min arm lammes af krampagtigt greb om Krabaten og samtidig benzintanksleg. Og at jeg er i stand til at amme løbende. Ved også, at jeg elsker “De Små Synger” og pegebøger med maskiner. Så sidder man nemlig – et plus, i forhold til lammet arm og Krabat. Ved især, at det er tåbeligt at tage børn med ud i psykopatglat føre. Men vi nåede da ned forbi to huse og tilbage igen – ikke nedpakningstiden værd! Og så er det bare dumt at have en skammel i sit hus.

Min redning!