Til: Pikansjos Hansen

I går blev årets julekort lavet og jeg sidder nu med god samvittighed og glorie. Læste i avisen, at folk vil have julehilsner med posten – og så er det da det de skal ha’!

Kameraet har stået permanent fremme. Klar til at knipse vort afkom i juletøj og højt humør. Er I klar over, hvor svært det er at time det?! Kongen har ikke været lun på idéen, men da det endelig lykkedes os at få “klargjort” ham, skulle Krabaten både spise og skiftes, og det tog lige præcis den tid, som det tager en 2-årig at gå kold på en madras med sut. Krabaten blev sulten og skreg igen, og billederne blev derfor af træt og udkørt Konge med skrigende Krabat. IKKE sendbart.

I stedet fandt vi det eneste billede vi har af de to, hvor ingen skriger eller sidder med siden til. I stedet ses to halvbeskidte drenge – den ene har samme hudfarve som Døden fra Lübeck og den anden ligner en der netop er hjemvendt fra 14 dage på Mallorca.

Manden og jeg var overtrætte på grineflipsmåden under produktionen af kortene, og indførte straks “drillenisse”. Plat, men aldeles sjovt i momentet. Søster får kort fra Tårben og Klogesen, der er dekoreret med billeder, der henviser til historier modtagerne helst vil glemme,  og mor, som altid har gået meget op I at vi IKKE må bruge hendes navn, hedder selvfølgelig “mor” på konvolutten. Men da drillenissen skulle til at sende et julekort til “Pikansjos Hansen”, var det slut. Vi er jo (næsten) voksne og har ikke store nok børn til, at vi kan skyde skylden på dem…