To mod én

“Sygedag”

Livstegn herfra! Jeg overlevede i går – nok mest af alt, fordi manden fik lov til at tage hjem til middag. Så stod den på indehygge i et kaos af krummer, gravkøer og ammeindlæg. Da jeg spurgte Kongen, om ikke det havde været hyggeligt at være hjemme, var svaret: “Ja! Med far!”. Åh ja, suk.

En sygedag med Kongen er, som tidligere nævnt, ikke en dag på sofaen. Fange-gemme, Duplo, legekøkken etc. Manden satte gang i et far-søn bageprojekt, som sluttede med et decilitermål i hovedet – på farmand, vel at mærke. I et stille øjeblik, hvor Kongen legede på sit værelse, og vi klappede hinanden på ryggen og snakkede om, hvor fantastisk det var, blev reolen dekoreret med farvekridt og glimmerlim. Det var da heldigvis hans egen.

Ting jeg troede en sygedag indeholdt:

1: Sygt barn – som opfører sig som om det er syg!

2: Sofahygge – ikke i korte intervaller.

3: Fjernsyn – udover de 10 min., hvor Kongen selv havde tændt, og stenede lidt til en kombi af TV-shop og Go’ MorgenDanmark

Ting sygedagen rent faktisk indeholdt:

1: Snot – hej, til 11-tallet (og noget der lignede et sneglespor i Krabatens hår…)

2: Te – lige dele tevand og honning!

3: “De Små Synger” (Har lært, at “Der sad to katte på et bord” er hot og “Mæ, siger det lille lam” er not!

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

To mod én