Fremvisning hos fremragende flok

Supernanny

Holdt “julefrokost” i går. Med Kongen, Krabaten og søster. Hun har assisteret de sidste tre tirsdage, når manden har siddet på skolebænken. Akademiuddannelse, min røv. Sidste lektion var i går, og det fejrede vi med fiskefilet i rasporgie, lunkne frikadeller og smuldrene sundhedsleverpostej. Punktummet blev en klat ris a la mande. I pølse. Præcis, som en nybagt andengangsmor kan overskue det.

Søster er pædagog. En dygtig en af slagsen. Sådan en, der på nul-komma-fem kan kridte banen op og sekundet efter synge “pruttesangen”. Og så er hun tålmodig. Som f.eks. da Kongen “talte” pengene i min pung, og øjeblikket efter fik den ide, at lade kort og kontanter ramme jorden. Søster: “Jeg mener, din mor sagde, at pengene skulle blive på bordet”. Kongen: “Nej”. Søster: “Jeg synes du skal samle dem op”. Kongen: “Nej”. Søster”Jo, det synes jeg du skal”. Kongen: “Nej”… Krabaten var vågen. Det var hans bidrag til festen. At han holdt sig vågen i 3 1/2 time, og krævede beværtning hver halve. Mindst.

Selvom det var en fest, var det også lidt sørgeligt. Måske angstprovokerende. For at det er mandens sidste lektion, det betyder også, at han snart skal til eksamen, hvilket er i januar, og i januar er “henteordningen” slut og jeg skal selv hente Kongen. Som i alene. Med to børn. Fem eftermiddage om ugen. Nogen tænker måske, at det burde være en smal sag. Nøgleordet er burde.

Men så var det også at jeg besluttede mig for at mande mig op. Tage mig sammen. Tage ansvar og alt det der. Og så var det, at vi legede, at jeg var den, der hentede børnene og hyggede hele eftermiddagen til farmand kom hjem. Og ved I hvad? Jeg tror faktisk jeg kan. Selvom jeg er bange.

 

10

  • Uh, kan godt huske nervøsiteten de første (okay, mange) gange, jeg skulle hente den store, mens den lille var helt lillebitte. Det var med en puls på 270 og store svedpletter under armene, suk.

    Men det gik som regel rigtig fint, i hvert fald da først Tvitten havde vænnet sig til at lillesøster er kommet for at blive. Og ellers kunne det som regel times med Mini Tvittens eftermiddagslur.

    Jeg er i hvert fald sikker på, at du nok skal klare det med bravour – og hvis der så lige skal bruges et par forsøg på at finde den rigtige måde at gøre det på (og hvis det så afføder stress og barnegråd), så er det også ok.

    Hilsen én, der lige havde brug for (mere end) et par forsøg;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • familiendanmark

      Er egentlig glad for at høre, at du brugte mere end et par forsøg. Det bliver nok også virkeligheden her. Skrev godt nok i mit indlæg, at jeg tror jeg kan klare det – men det var i går. I dag er jeg mere over i at plage manden om at arbejde deltid, så han kan blive ved med at hente. Godt jeg har indtil januar til at udtænke en hente-plan i…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg var hundeangst, da jeg skulle til at være den, der hentede hele tiden, efter Varanen var kommet. 4 uger havde jeg den luksus, at HDD hentede Øglen, og derefter var jeg on my own. Seriøst, jeg var ved at dø af skræk. Hvordan i al verden skulle jeg komme ud af døren på en relativ fastsat tid, fragte mig selv og Varanen 3,5 km, hente Øglen og fragte os alle tre tilbage igen. Uden nogen døde af skrigeri eller sindssyge?! Men whaddyaknow – det lykkedes. Med det mentale helbred så’n nogenlunde i behold.

    You can do it!

    😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • familiendanmark

      Lige præcis! Det der med at skulle noget til et (nogenlunde) bestemt tidspunkt er faktisk ret hårdt…næsten en umulighed 🙂 Jeg håber du har ret – at “I can do it!”!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • PS: Nøgleordet er tålmodighed. Måtte jeg erkende efter at have mistet besindelsen mere end en enkelt gang. Så du kan evt. spørge din søter, om du må låne lidt? Det lader til, at hun har rigeligt 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • familiendanmark

      Ja, jeg burde alliere mig med hendes tålmodighed. Jeg får brug for den…pulsen stiger faktisk lidt ved tanken…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Selvfølgelig kan du det!! Det handler om træning :-).
    Hård hud kommer med tiden… Derfor at man kan rapse hele min krop med en hæle-fil nu. (klamt)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • familiendanmark

      Hvis din hud har det sådan, burde du prøve det dersens fiskebad, som er så moderne. I stedet for at nøjes med fødderne, skal du selvfølgelig have hele kroppen hapset af dem.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Yes you can (nogen gange må man hidkalde de højere magter, altså Obama, som støtte). Min erfaring er, at det sværeste ved hentning-med-lillebror-på-slæb, er de andre børn. De er helt babykuldrede, så man kan ikke stille ham nogen steder, hvis han ikke skal overfaldes af velmenende børn, der lige skal røre.. Til gengæld føles det lidt som at være stjernen (eller stjernens bodyguard), når al leg stopper, fordi lillebror kommer ind i lokalet..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • familiendanmark

      Det er bestemt på sin plads med Obama i denne situation – mindre kan ikke gøre det. For helt seriøst, når jeg nu lige sidder og kommer til at tænke på det igen, så stiger pulsen og sveden drypper. Hahaha, hvor er det fint, at du får lov at leve “the-celeb-way” pga. lillebror. Hvis det er med den på, så kommer jeg til at elske det 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fremvisning hos fremragende flok