Julestemning og moderne nisser

Hvor er julestemningen?! Jeg spørger bare. Vi har ikke juletræ, ikke særlig meget pynt, har ikke set julekalender eller hørt særlig meget julemusik. Sådan har det været de sidste par år – julestemningen rammer først når tænderne sættes i andelåret. Troede billetten til julestemning var børn. Sådan er det ikke gået her – endnu. Vi snakker om nisser, gaver og juletræer og Kongen får et stykke skrammel hver dag. Forsøger vi at synge julesange bliver vi stoppet: “Ik’ sådan!”. Bortset fra “På loftet sidder nissen” – efter at have sunget den ti gange i træk, er vi blevet gode. Kan endda lave en sjov og lang slutning med “hæk” og “blæk” og “konfekt” (!?)

Som forældre ser vi os selv som en slags ambassadører for julestemningen. En opgave vi ikke har levet op til. Der er såre simpelt sket det, at Krabaten kom ind og julestemningen ud. Den blev faktisk allerede stoppet i døren. Krabaten er en stærk fyr. Og derfor besluttede vi os for, at nu skulle vi fandme give Kongen julestemning og ud og se på nisser. Mekaniske nisser. Og julemænd, vippende kaniner og blingbling. I Rosengårdscentret. En fredag eftermiddag, sammen med resten af Fyn. Projektet var dømt til at gå galt, men det gjorde det ikke! Kongen åd det hele råt og elskede det! Studsede ikke over det syrede i, at adskillige i nisseflokken stod med Iphones og Ipads (allemandseje – selv julemanden har det!). Og vi gav hinanden et kram i virvaret af fake-halm og panik-indkøbere, og blev enige om, at det var køreturen værd, og “hvor er vi bare gode forældre, der sørger for mega meget julestemning!”. Hviskede til hinanden, at vi retter op på det til næste år. Mente det faktisk.

Det er saftsuseme julestemning, det der!