"Skidt pyt, at jeg har taget 20 kilo på, og ligner noget der er løgn, mine børn var det hele værd!".
Se næste indlæg >
Hurra for Kongen!
5 min. 5 min. til at puste ud i sofaen blandt flag, kagekrummer og gavepapir, mens både Kongen og Krabaten sover. Den har stået på fødselsdagsfejring her i huset. Kongen fyldte to år i torsdags, og det var en dag såvel jeg som han, havde set frem til. Faktisk brugte jeg hele onsdagen på at piske den rette fødselsdagsstemning op, så han kunne blive lige så fødselsdagskulret som jeg selv.
I går var familien så til sukkerchok. Boller, kakao, flødeskum, lagkage(r) og brunsvigermand. Skal der være fest, så lad der være fest! Gemalen og jeg havde frygtet en overstadig Konge, som f.eks. ville sætte gang i en “up-tempo”-fest med flyvende servering. Sådan blev det ikke. Heldigvis. Kongen var så fin med skjorte og kakaoskæg, spænede rundt og “netværkede”, var ovenud lykkelig for gaverne (specielt støvsugeren WTF!?) og nød at det var hans dag. Krabaten var knapt så festlig. Han sov fra hele seancen, og vågnede først, da han var sikker på, at festen var ved at være slut. Og så hjalp han ikke engang med oprydningen.
I bedste kliché-stil sidder jeg nu og tænker: Hvor fanden blev de sidste to år lige af!? Fra at have været en lille, bitte (bestemmer)baby er Kongen nu blevet til en stor, kæmpe (bestemmer)dreng. Specielt virkede han ret gammel, tilnærmelsesvist voksen, da han forleden med MEGET bestemt mine sagde: “Sid ordentligt!” til mig – jeg ville bare nusse ham lidt i sofaen, men det tillod “Store Stygge Bastian” åbenbart ikke. Hvem der så har lært Kongen at sidde “ordentligt” er mig en gåde. Mig er det i al fald ikke – jeg har tydeligvis problemer selv.
Men jo. Jeg har nu en søn på to. Endda en af dem, der elsker karrysild, kondisko og kildeture. Som ikke er bleg for at hjælpe med det huslige eller opdrage på sine forældre. Som elsker kage, men ved, at nej er nej, og kun halvhjertet forsøger at charme sig til mere. Det er så også de eneste “nej’er” han respekterer. Som synes en nissehue kan være “for høj”, alt tøj konsekvent “for varmt” og at Krabaten skal “se mig spiser leverpostej!”. Og jo, gemalen og jeg er i dette øjeblik nu også nogle af dem, som ser på hinanden og siger: “Vi har eddermame gjort det godt!”. Og det må man godt. En gang i mellem. Glemme janteloven.
Hurra for Kongen!
Amen stort tillykke med den den store dreng! Så varer det ikke længe før han er teenanger 😀 Lyder som om i har haft nogle fantastiske fødselsdagsdage, med god opførsel og hygge. Nu er han jo også blevet et helt år ældre, så mon ikke han nok skal sætte jer noget mere på plads i det kommende år. Hihi. I hvert fald så er det sgu i orden at sige til sig selv, “hey vi har det jo meget godt” også selvom man i en stresset og til tider ikke så sjov hverdag oplever de “kedeligste” og mest almindelige ting med sine unger, som nok skal finde på at drive en til vanvid. Skønne er de nu de unger! Enjooooy for nu varer det ikke længe før krabaten er ligeså stor også går det stært 🙂 God første advent til dig og familien danmark.