Ting jeg SKAL lære snarest muligt. Gerne nu.

Smileyhat og morgenfest

Har holdt morgenfest. Noget der ikke er sket i umindelige tider – måske nok nærmere år. Ah ok, det var så også uden alkohol og røg, men med æblegrød, nytårshat og toga. Så kan det godt være, at den her to-årsalder kan være lidt krævende, og at jeg var en anelse stram i betrækket, da bildøren blev knaldet op under kørsel i går, men det er glemt nu. For vi har festet!

Det var selvfølgelig Kongen, den festabe, der fandt på konceptet. Han ville have æblegrød til morgenmad – vi indgik kompromiset: havregrød med æblegrød. Sådan et festligt måltid kræver sin hat, og intet mindre end “Smileyhatten” duede. Så skulle der pludselig også en kjole til, som godt nok blev til en toga, da mine evner ikke rækkede til andet. Op for musikken, tumleri (kun to buler undervejs), dans og skrålen (“Jeg hamrer, jeg banker…”) – parcelhusfesten er netop turneret videre. Hvis nogen ser en bankmand og en dreng med nytårshat, så er det min morgenfest!

Smileyhat på vej i vuggestue

 

 

 

2

  • Endnu en grund til at elske parcelhuslivet. Selv om vi havde den muligvis mest tolerante underbo i verden, da vi boede i vores gamle lejlighed, tror jeg, hun havde trukket grænsen ved morgendans og ditto -fest. Med mindre hun blev inviteret med, selvfølgelig. Under alle omstændigheder lyder det ret fantastisk 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • familiendanmark

      Det kan godt være, at man af og til må trække lidt på smilebåndet over, at man rent faktisk bor i et parcelhus – men som du skriver, så åbner det jo netop muligheden for morgenfester, hvad ens liv i lejlighed måske ikke gjorde. Og ja, du kan tro, det var fantastisk 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ting jeg SKAL lære snarest muligt. Gerne nu.