Den moderne Emma Gad....

Chai, træstamme og (næsten) 17 igen

Verdens bedste chai – uden tvivl!

Med to en halv uge til termin, er slutspurten sat ind, i forhold til at have “mig-tid”. Inden længe vil jeg have påmonteret baby, klæbende til kroppen i månedsvis. Den tanke er såvel dejlig som skræmmende – også selvom det er 2. gang.

I går blev “mig-tiden” brugt hos en god veninde fra gymnasietiden. Menuen var lækker: Butterdejs-kød-noget, tomatsalat og dip. Træstammer og chai. “Ammenam for det”, som Kongen ville sige. Ikke om jeg fatter, at det er 10 år siden, at vi lærte hinanden at kende. 10 år siden, at vi havde stress over uafleverede opgaver, var på Mac’en flere gange om måneden, drak vodka/juice, skrålede med på Nik og Jays første hits og snød os ind på Arkaden. Tiden er fløjet af sted, og ligeså er studenterdagenes følelse af, at ALT er muligt og at man ALDRIG ville føle sig presset igen. Nu er vi blevet voksne. I hvert fald på papiret. Og jeg har saftsuseme snart to børn.

Inden jeg smuttede ud af døren, gentog jeg en af de lange afskedsscener, som manden har bedt mig pakke langt væk. På knæ foran Kongen: “Må mor få et kys?” , “NEEJ!”, “Må mor få en næsenuller?”, “NEEJ!”, “Må mor få et kram? (nu både desperat og bedende…)”, “GÅ VÆÆÆÆK!”. I stedet skulle vi side foran hinanden og vinke hinanden op i hovederne. Og det var da også fint nok, men hvor blev min lille babydreng af, og den “mor-barn” symbiose som han lagde ud med?! Hvorfor fanden går tiden så stærkt? Og hvorfor er farmand så spændende, bare fordi han borer, saver og laver alle mulige ALT for farlige ting. Jeg forstår det ikke…!

 

 

2

  • Gud hvor kan jeg nikke genkendede til alle de følelser, du render rundt med! Men kan trøste dig med, at man har en større indre ro med barn nummer 2 og at den “store” dreng genfinder sin mor-tække 😉 Min søn på snart 3 (!) (hvornår blev han lige SÅ stor??!!) er inde i en større mor-fase for tiden, og elsker at sidde og putte igen, og nu er det atter farmand der får at vide at han bare kan smutte……

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • familiendanmark

      Hvor er det dejligt at høre, at jeg ikke er den eneste der er i denne “båd”. Det er skønt at have barn/børn, men det medfører absolut også et mindre følelseskaos – i hvert fald her 🙂
      Og så håber jeg rigtig meget, at min søn snart følger din søn trop, og “genfinder” sin mor. Det kan godt være lidt hårdt med alle de afvisninger, når man i forvejen er træt af at være “hende den kedelige med den tykke mave” 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den moderne Emma Gad....