At pakke en taske…eller ej

Hold fast, hvor har jeg snart udskudt at pakke den fordømte “fødselstaske” mange gange nu. Muligvis et forsøg på helt at fortrænge, hvad der snart skal ske. Med knap to uger igen, er dette dog ret svært. Specielt når man er nået dertil, hvor man dagligt bliver indvendigt losset til flere timer om dagen. Og folk kalder det “den søde ventetid” – de lyver!

Men helt ærligt, hvordan skal jeg vide, hvad jeg får brug for?! Kender jeg mig selv ret, skal jeg IKKE lytte til havbrusen eller delfinlyde undervejs. Eller spille skak med min mand. Og hvad angår tøj, agter jeg ikke at bevæge mig rundt i andet end “hyggetøj” bagefter, hvilket jeg kun ejer et (stort) sæt af, som jeg bruger ofte, og dermed heller ikke kan pakke ned. Summa summarum: Jeg kan pakke tøj til den lille ned og bleer and thats it. Og chokolade! Ved Kongens ankomst fik jeg en plade chokolade på sygehuset, og det har aldrig smagt bedre, så DET skal selvfølgelig med.

Min kære mand er snart gået helt i panik over den upakkede taske, får hjertebanken og dårlige nerver. Derfor skal det gøres snart. Jeg tror også bare det er fordi, at jeg ikke har en ordentlig taske at pakke i. Som en af nedenstående tasker. SÅ skulle jeg nok få pakket – og det i en vis fart!

Tænk at ankomme i ren H.C Andersen stil

Perfekt fødselstaske, I know!

Eftersom jeg er lærer forstår jeg ikke, hvorfor jeg ikke ejer den nederste taske. Den burde være en del af vores overenskomst og betragtes som et nødvendigt arbejdsredskab!