At ikke savne 90’erne og være mor til en Hjem-Is-mand

Et liv som mor, er et liv på kanten. Jeg har f.eks. lige været i Rosengårdcenteret med en veninde. Spist en valnøddebolle og et pølsehorn hos en bager – drukket en Cocio. Mens vi grinte af, hvor helvedes fancy vi er. Jeg købte også sportstøj til manden i Sportoutlet (50%) og tog en tur i Føtex. “Fifty Shades” til 99 kr. Et kup. Hold kæft, hvor er det fedt at være voksen.

Ud over at grine af os selv og hele “set-uppet” omkring os, grinte vi ret meget af 90’erne. Sjovt nok, kunne vi faktisk ikke rigtigt komme i tanker om noget vi savner fra den tid. Ud over, at jeg savner “opstillingsbilleder”. For helt ærligt, hvem savner: “Pindsvinehåret”, det neonfarvede tøj i forkerte sammensætninger, trompet- og kassebukser (pangfarver, selvfølgelig), “edderkoppe”-trøjer (MED stropbluse indenunder), blå øjenskygge, hvid streg, Buffalos, dynejakker str. stor, Kappasko etc. Hæsligt, hæsligt, hæsligt.

Noget helt andet (man må godt være flyvsk, når man er på barsel, ik’?!): Kongen arbejder hos Hjem-IS! Det siger han, sgu! Da jeg i morges spurgte gemalen, om ikke han skulle have en pizzasnegl med på arbejde, gentog Kongen: “Mig pizzasnegl med arbejde”. Hans far spurgte interesseret til, hvor han så arbejder (for så kan han da lige så godt blive kørt derhen, i stedet for at fræse op til vuggestuen): “HJEM-IS!”, råbte knægten. Jeg har ellers altid troet, at han ville blive pedel…