At hedde eller ikke at hedde…????

At give sit barn et navn, er sådan ca. den sværeste beslutning der skal træffes. Faktisk meget sværere end den beslutning, der hed: “Nå, men skal vi så få et barn eller hvad?”. For helt ærligt, barnet skal, med mindre det bliver numerologtypen, “trækkes” med navnet resten af livet. Og navnet skal passe til en nyfødt, såvel som en 18-årig scorekaj. Det ER altså svært!

Selv kan jeg godt undre mig over mine forældres valg. Bettina…. Aaaah, den var jeg nok ikke lige selv kommet på! Da jeg så engang spurgte, hvordan i al verden de havde fundet på det, var svaret: “Vi gik forbi en frisørsalon, der hed “Salon Bettina”. Jow tak. Navnet Bettina giver mig associationer til billige øl, afbleget hår, Buffalos og blå øjenskygge. Blandt andet hjulpet på vej af diverse komikere (tak!).

Det gør det ikke nemmere at jeg er lærer, og dermed kender ret mange børn. Så snart et navn giver mig associationer til et barn jeg kender, kan jeg simpelthen ikke bruge det. Basta bum. Så nu sidder vi fast i “navnesnakken” her i huset. Kan ikke rigtigt komme hverken frem eller tilbage. Vi er dog så langt at vi ved, at han ikke skal hedde “Magne”. Den har Kongen nuppet.

Kan nogen redde os fra at få en søn, der ender med at blive opkaldt efter kongehuset, så gør det. Og hurtigt, tak. Gode idéer modtages med kyshånd!