Børn og institutioner

Information leverer endnu engang stof til eftertanke. Og endnu engang af den slags, som harmonerer halvdårligt med et almindeligt lønarbejderliv. Kronikken har gået sin sejrsgang – eller, den er i hvert fald blevet delt enormt mange gange  – på Facebook, og det ikke uden grund. Heri gør pædagog, Helle Heckmann, og folketingskandidat for Enhedslisten, Maria Gjerding, rede for, hvorledes børn overlades for lang tid i institutioner, fordi vi som arbejdende forældre er tynget af vækstsamfundets krav om stigende velstand, længere arbejdstid, effektiviseringer og højere tempo. Undervejs kommer de ind på den bekymrende udvikling i antallet af børn med psykiske problemer og det faktum, at undersøgelser viser, at mindre børn ikke har gavn af mere end 5-6 timers daglig institutionstid.

Afslutningsvis, kommer Heckmann og Gjerding med et opråb, som jeg simpelthen ikke kan lade være med at dele med jer, fordi jeg synes de har en interessant pointe. En pointe man ikke kan lade være med at forholde sig til.

“Nytænk familien

Hvis vi skal opnå det, er forudsætningen imidlertid et arbejdsmarked, der er indrettet til, at mennesker en del af deres arbejdsliv får mulighed for at udføre en andet type samfundsrelevant arbejde: at være forældre.

Det kræver et arbejdsmarked, der er organiseret ud fra, at børn ikke skal opholde sig i institutionerne mere end 5-6 timer om dagen, at børn bliver syge og har brug for forældre under sygdom, og at familierne har brug for fælles ferie.

At satse på at skabe sunde velfungerende børn ved at give familierne mulighed for mindre pres og stress er dyrt, men indsatsen vil betale sig mangefold tilbage. Dels i form af sunde ressourcestærke mennesker, dels i form af besparelser til at behandle de skader, den manglende barndom påfører menneskene i form af tabt arbejdsfortjeneste, kriminalitet m.v.

Der er ikke tale om en tilbagevenden til en gammel hierarkisk familiestruktur, men derimod en nytænkning af familien som det helt centrale i skabelsen af fundamentet for fremtidens samfund”. Citat fra: http://www.information.dk/278502

Jeg synes det er spændende læsning, det gør jeg altså.

 

   

Velkommen, til mine nye vinterstøvler

Mor, fik gaver i dag, ja, hun gjorde. Med “mor” mener jeg egentlig mig selv, og det var som sådan ikke gaver, men mere bare nødvendige køb, som for en gang skyld ikke tilfaldt to små søde drenge, men mig. Som I kan se, regner jeg med, at min vinter kommer til at foregå på to – og kun to – måder: Enten i ok og ikke ret koldt vejr eller i sindssygt snevejr, og oftest i færd med at rulle mig i sneen. Det er i hvert fald de to behov nedenstående dækker:

 

113777

 

Fandt denne i Bianco til den nette sum af 500 kr.

SOREL-1

Adskillige år efter, at mange andre småbørnsforældre eller pædagoger har anskaffet sig vinterSTØVLEN, fik jeg det også gjort….Og så var der oven i købet 30 % i Skoringen.

Fleecesæt med flere funktioner

Her til aften oplevede jeg en brand på nært hold. Heldigvis, ikke af den rigtige slags, men det føltes næsten sådan. Jeg havde lagt Kongens fleecesæt fra Reima klar, fordi jeg – for 20. gang – ville forsøge at knipse et par billeder af ham i det. Det er svært, skulle jeg hilse at sige. Både fordi knægten som oftest mener, at det er vejr til sommerjakke, og fordi han konsekvent er imod alt, der indebærer, at jeg tager billeder af ham.

Gemalen reddede mig på målstregen. Da det så aller sortest ud, og Kongen havde nået sit “nej, sagde jeg!”, begyndte Gemalen nemlig at råbe: “Brandmand Sam, du er nødt til at tage dit brandmandstøj på! Computeren brænder!”. Og så kom fleecesættet på i en hujende fart. Inklusiv gummistøvler og sydvest. En børnestøvsuger som brandslange.

Så det kan godt være, at fleecesættet er ment som ekstra for. F.eks. under et sæt regntøj. Men her hos os, har sættet bestemt også andre anvendelsesmuligheder. Da Kongen var færdig med at slukke “branden” tussede han stadig rundt i det, og omdøbte det herefter til et “hyggesæt”. Brandmand Sam har også brug for pauser, at forstås.

Bonusinfo: Vi har på kolde og våde dage brugt sættet under regntøjet. Fleecen er vildt blød og let, og den kan sagtens holde Kongen varm udendørs, når regntøjet bruges som “skal”. På samme vis, kan fleecen bruges under flyverdragt. Du kan klikke det hjem lige her (det er fleecesættet med både jakke og bukser – “Basil”): www.reimashop.dk 

IMG_5635“Brandmanden” i aktion.

IMG_5617

“Brandmanden” hjælpes i tøjet

 

IMG_5619

Træt “brandmand” efter aftenens arbejde.

 

 

 

 

 

   

Sydens (kunstige) sol

Ok, dem der siger, at Lalandia er børnenes paradis har ret. Det er gennemført, det er plastic-fantastic, det er adrenalin og det er fedt. Faktisk, tror jeg også lidt det var paradis for Gemalen. Og i det øjeblik, da jeg skreg mig gennem den mest vanvittige vandrutchebane jeg nogensinde har prøvet, var jeg også ret meget i kontakt med mit indre legebarn.

Den hed i øvrigt “Tornadoen” og gav mig ben af gelé. Sådan føltes det i hvert fald, da jeg skulle samle de sølle rester op af mig selv, oven på en tur i den. “Tornadoen” lærte mig, at jeg kan skrige usandsynligt længe og grine samtidig, at hverken jeg eller gemalen mentalt har samme alder som vores kroppe og at det rent faktisk godt kan lade sige gøre at overleve et frit fald i gummiring. Hvaa’…ku’ vi ik’ sige, at du var den, det sørgede for at bremse tankerne om en HC Andersen Park, og i stedet gav folket, hvad de vil ha’: Et fynsk Lalandia?! 🙂

Bloggen har fødselsdag

“For et par dage siden var det bloggens fødselsdag, hurra, hurra, hurraaaaa!”. For et år siden var jeg bange for, at mine hjerneceller ville fordufte én for én, mens jeg ventede på Krabatens ankomst. Og at jeg fremover kun ville vaske gulve og lave mad. Derfor “fødte” jeg bloggen. Gulvene er blevet vasket to gange siden og maden står Gemalen for. Angsten er irrationel, siges det.

Egentlig vil jeg bare sige tak for, at I er der. Tak for jeres kommentarer. Jeg er sløv til at få svaret på dem, men det bliver de ikke mindre betydningsfulde af. Til nye læsere: Følg mig gerne via Bloglovin’ ikonet i øverste højre hjørne.

I er sgu så søde!

Facebook og opdateringer

Mit forhold til Facebook består af lige dele had og kærlighed. Kærlighed fordi, jeg er nysgerrig, har et sygt behov for at være i kontakt og fordi det er et medie, der står godt til et liv i kvikt tempo – i løbet af no time kan man “anerkende” fem venner gennem likes og lade sig opdatere på, hvad alle ens 300 nære, nære kontakter laver. Sågar spiser. Hvad der lever inde i deres maver. Eller netop lige er kommet ud.

Hadet består i spilinvitationer en masse, som jeg ikke kan finde ud af at blokere. Ok, helt ærligt har jeg heller ikke forsøgt. Men nej, jeg skal ikke opdrætte små dyr eller samle diamanter. Ligesom jeg heller ikke skal “prøve fødselsdage”. Min største udfordring ligger dog i at forsøge at holde tæerne strakte, når jeg læser statusopdateringer i stil med:

1: “Utroligt man bare ikke kan stole på folk” eller “snøft” – jamen, hvad er egentlig meningen?

2: “Elsker bare min  familie/mit barn/mine venner (hjerte, hjerte, hjerte)…bla..bla..bla….smukke, dejlige, fantastiske…(hjerte, hjerte, hjerte)” – jamen, gør alle ikke (forhåbentlig) det? Hvori består det interessante/underholdende? Det lugter lidt af behov for lykkelig selviscenesættelse og overdreven brug af tyl og flødeskum.

3: “Jeg skal til Hawaii i to dage” – jamen, jeg forstår bare ikke idéen i, at kvinder skal skrive såkaldt “hemmelige” opdateringer, hvis mening er at sætte fokus på f.eks. brystkræft. Forsvandt fokusset ikke lidt sammen med ordet “hemmelig”???

Ved nærmere eftertanke, er mit største problem i forholdet mellem Facebook og jeg nok, at det er den bedste overspringshandling jeg – ind til videre – har mødt. Og at det efterhånden kan være en udfordring at skulle vente på noget i fem min., uden at mærke pegefingerens trang til at finde F’et. Hvad blev der af det med at kede sig???

IMG_2144[1]Uden for kontekst.

   

Lad dog være med at få børn!

“Lad dog være med at få børn!” Det er titlen på en interessant kronik af Marie Louise Kjølbye. I kronikken gør Kjølbye rede for, hvordan mange forældre har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen og finde balancen mellem job, familie og selvrealisering. Vi vil gerne være sammen med vores familie, udnytte vores uddannelsesmæssige baggrund og være den bedste i feltet, udfolde os fysisk/kreativt, pleje vores sociale liv og gøre vores børn til elskelige og livsduelige væsener. Kort sagt: Vi vil så gerne blæse og have mel i munden!

Samtidig med, at vi blæser og har mel i munden, står mange begravet i bunker af vasketøj. Og skraber indtørret havregrød af TripTrap stolen (som, lig ønsket om andre must have gadgets gør, at vi ikke kan arbejde mindre) mens vi rydder op efter den granateksplosion de fleste børnefamilier udsættes for hver eftermiddag. Fik du også pulsen op?

Med ironi giver Kjølbye et løsningsforslag til vejen ud af det stressende og gisp-fremkaldende hamsterhjul: Drop børnene! Hvis samfundet alligevel ikke er indrettet således, at det er muligt at opbygge et godt familieliv, så kan man lige så godt lade være. Derudover nævner hun, hvordan man som forælder (forsøger at) leve op til samfundsmæssige forventninger om deltagelse i forældremøder, videregivelse af normer/værdier, serveringen af sund mad, opfordringen til et aktivt foreningsliv m.m. Men kan vi rent faktisk lykkes med det, sådan som samfundet er skruet sammen, og med de rammer vi har at navigere i? I kronikken nævner hun også et tidligere regeringsudspil fra 2007: “Chance for balance”. Pågældende mundede ud i 31 løsningsforslag, som skulle lette livet i børnefamilier. Efter sigende, ligger udspillene nu og samler støv.

Personligt mener jeg, at Kjølbyes kronik er yderst aktuel og vigtig. Sammenligner vi os med andre lande, har f.eks. Holland og Belgien langt større mulighed for fleksibilitet på arbejdsmarkedet, hvilket i høj grad giver plus på familiekontoen. Mindre stress, mindre sure forældre, mindre “NEJ!” og mindre “ARGH!”. Flere glade børn og glade forældre.

Et eller andet kan i hvert fald ikke stemme. Om “det er saaaamfuuundeeets skyld” eller vores egen, ved jeg ikke. Jeg ved bare, at jeg rystet over, hvor mange forældre, der taler om det at have børn, som gav det dem samme følelse, som at have gennemført 13 maraton. På én dag. Og jeg ved også, at jeg ikke kan lide at høre på det (jeg forstår godt, at man kan have øv-dage, og at det er hårdt at have små børn. Det jeg bekymrer mig om er de hjem, hvor den tone er den altdominerende, og hvor man aldrig husker sig selv på, hvor fuldstændig sindssygt – på den gode måde – det er, at sætte mini me’s i verden. Og at man, i de fleste tilfælde, selv har valgt dem).

IMG_2119[1] IMG_2128[1]Billeder fra to dage, hvor det var hyggeligere end hyggeligt at bo sammen med to små drenge og deres far. Og hvor vi var gode til at nyde hvert øjeblik, havde overskud til at løse konflikter, sådan som vi helst vil løse dem og havde seriøst plus på familiekontoen. Efterårsferie, du var sgu dejlig.

 

 

Nem risotto

Dette er absolut ikke en madblog, men jeg er alligevel nødt til at dele denne opskrift med jer. Særligt af én årsag – det er første gang i umindelige tider, at vi alle fire spiste den samme ret, som ikke var risengrød. Op med flaget og champagne i glassene!

Ingredienser

4 dl Perlebyg

2 stk. Skalotteløg
25 g Smør
8 dl Hønsebouillon
1 stk. Lille blomkål
1 stor håndfuld Babyleavessalat ca. 75 g
salt, peber
100 g Friskost naturel
salvieblade stegt i olivenolie

50 g Saltede spanske mandler

Opskrift
Skyl perlebyg grundigt i koldt vand. Sauter finthakket skalotteløg i smør ved middel varme. Tilsæt perlebyg og varm dem godt igennem. Tilsæt bouillon lidt ad gangen og lad risottoen koge under omrøring i 15 minutter. Spæd jævnligt med bouillon. Del blomkålen i små buketter og kom den i risottoen. Kog endnu 5-6 minutter og smag til med salt og peber. Rør spinat og friskost i risottoen og varm den godt igennem. Steg salviebladene sprøde og drys dem over risottoen sammen med ristede mandler og server. Tip. Kan også laves med broccoli. Salvien kan sagtens undlades. Savner du kødet så server en grillet bøf eller lammekotelet til.

Vi brugte almindelige løg, fordi jeg er hooked på tanken om at bekæmpe madspild, og købte heller ikke salvie. Det smagte fortræffeligt alligevel. Opskriften er tyvstjålet fra: http://www.foetex.dk/opskrift/338/risotto-af-perlebyg-med-blomkaal-&-spinat.aspx

Selepude til de store….eller større

Kongen er en lille spirrevip. Han startede tilværelsen med at sprænge samtlige vækstkurver, og jeg fik bl.a. planlagt kejsersnit pga. hans størrelse. Nu befinder han sig nok nærmere lidt under midten, kan næsten bæres på én arm og ofte passe en str. 92.

Med Krabaten forholder det sig anderledes. Han startede også tilværelsen med at sprænge samtlige vækstkurver og kom til verden gennem planlagt kejsersnit pga. størrelsen. Med sine snart 11 mdr. bruger han allerede str. 86 og er så tung, at jeg hver dag beder til, at han vågner op og er blevet til en full-time gående baby.

På en måde overrasker det mig ikke, hvis han engang overhaler Kongen i vægt og længde. Og derfor er det lige ved, at det på en måde er ham, som skal prøve den fine selepude jeg har modtaget fra www.mammashop.dk  Problemet er bare, at han er endnu længere fra at være fire år end Kongen er, og det skal man være for at bruge den. Jeg havde ikke lært at læse det med småt, da jeg valgte den. Det har jeg nu, hvis nogen skulle være i tvivl.

Så jeg kan ikke sige, at jeg har prøvet den. Men jeg kan sige, at den er handy og oppustelig, og at jeg valgte den, fordi jeg tænker, at den bliver rar at have, når Kongen og Krabaten engang vil have legekammerater med hjem. Her kan I se:

IMG_2138 IMG_2139

   

Fødselsdag og fleece

Når der i barndommens vennebøger stod: “Hvad er din yndlingsårstid?”, svarede jeg altid: Efterår!!! (gerne med mange udråbstegn efter). Dette havde én klar årsag – min fødselsdag. Intet andet.

Nu er der aldrig længere nogen, der beder mig om at udfylde deres vennebøger. Men jeg elsker stadig efteråret – og min fødselsdag. I går var jeg endda så heldig, at blive fejret i sommerhus. At blive vækket af syngende mand og børn (arh, ok, Krabaten var måske ikke heeelt syngende, men…), at fortære lækker morgenmad og derefter inspicere Birkegaardens flotte haver på jagt efter en ægte skat. At gå rundt mellem de mindst børnevenlige og ret så fuldesyge græskarmænd, jeg nogensinde har set (den slags, der er smurt ind i “opkast” bag en indhegning af dåser). At spise store stykker lagkage og proppe sig med chokoladeknapper til tungen blev multifarvet og maven tyk. Fødselsdage holder stadig. Det gør de bare.

Ud over min fødselsdag, byder efteråret også på andre plusser. De smukke blade, tusmørket, som giver grønt lys for stearinlys og varm kakao, og perfekte løbetemperaturer. Men, men, men. Apropos temperaturer: Hvorfor skal det være så hulens svært at klæde sig – og ikke mindst sine børn – på?! Og hvorfor skal det i det hele taget være så svært, at give Kongen og Krabaten overtøj på?!

I går skinnede solen, så Kongen mente ikke, det var jakkevejr. Kompromiset blev fleecen fra Reima. Den gik kun, fordi vi kaldte den en TRØJE. Fleecen og Kongens aktivitetsniveau klædte hinanden godt. Den var absolut ikke en stopklods da han “fældede træer”, sprang frygtløst ud fra alt over en højde på 50 cm, løb, trillede og tumlede, og sidst men ikke mindst, så var han lun og tør, på trods af flere styrt i fugtigt græs.

IMG_2098IMG_2094IMG_2100IMG_2086Bonusinfo: Fleecen kan knappes indeni nogle af Reimas flyvedragter. Det er da ret smart! Og hvis man lige står og mangler sådan en afsindigt blød fleece, som i øvrigt sidder godt på en lille spirrevip som Kongen, kan den købes her: www.reimashop.dk

Min familie og jeg er Reimas danske testfamilie.

Fødselsdagsønsker til dreng

I november fylder Kongen tre, og jeg har derfor spurgt ham om, hvad han ønsker sig: “Biler, gravkoer, bulldozere”. Kæmpe, selvfølgelig. Som i virkeligheden, selvfølgelig.

Eftersom hans reol på værelset er stuvende fuld med køretøjer i alle afskygninger, har jeg gennemsøgt nettet for andre idéer. Også fordi han pt. – efter sådan ca. et helt års uafbrudt leg med biler – endelig har fået lyst til lidt adspredelse. Derfor styrer han nu sit sørøverskib fra toppen af gyngestativet, løber forpustet rundt, fordi han har et monster/et spøgelse/sin far i hælende, sælger tusindvis af kager og is til enten fire eller 100 kr. og skyder som en gal. Som oftest efter hajer.

Listen er som følgende (og bærer en anelse præg af, at jeg har et lille håb om, at Kongen for alvor kommer i kontakt med sit kreative jeg):

Stempelsæt (f.eks. med dyremotiver, biler…)

Malebog med simple motiver

Hama Kit Maxi perler (f.eks. dinosaurus)

Våben/skjold i blødt materiale

My Dough modellervoks ”aktivitet” (f.eks. isbod)

Baufix byggesæt (kan f.eks. købes på www.legeakademiet.dk)

Guitar

Små fodboldmål

Tøj

Sovepose

Playmobil (f.eks. pirattema)

Fjernstyret bil til de mindste

Fisher Price kasseapparat

Økse, motorsav

Udendørs værktøj

Løbehjul

+ alderssvarende legetøj

37