Reptile Youth og romkugler

Manden er til koncert. Reptile Youth på Kulturmaskinen, værtshus og Mac D. inden. Øl. Mange øl. Jeg er sunket ned i sofaen, har spist alt for mange romkugler og hygget med Søster. Aftenen er sådan set forløbet godt. Søster sørgede for mexikanske pandekager, killede Kongen og hoppede rundt med Krabaten. Jeg trøstede Kongen, da han knaldede hovedet i stuebordet og forsøgte hvert 5.-.10 minut at få Krabaten til at droppe den stærkt stressende brokkelyd. Om jeg også gerne vil til koncert? Ja, da. Har bare pt. følgende kriterier: Den skal starte/slutte tidligt (er træt), der skal være alkoholfrie øl (ammer…og er træt), der skal være pause hvert 20. min. (skal være sikker på at Krabaten klarer sig…og er træt) og der skal være mad. Og romkugler. Og boller med smør. Jeg tror ikke det lykkes foreløbig. Jeg er (næsten) ikke misundelig på Gemalen og jeg tror også det lykkes mig at gå i seng før han kommer hjem. Men det er helt ok, at vi skal i Løvens hule med et par venner i morgen formiddag. Tidligt.

Reptile-Youth

Og loftet faldt ned

Man skal huske, at skrue sin siddehængekøje ordentligt fast, inden man placerer en mand og en dreng i den. Det lærte vi i går. Det startede ellers både godt og hyggeligt. Gemalen svang rundt med Kongen og en bog i eftermiddagslyset, mens Krabaten sov i barnevognen og jeg forsøgte at lave noget fornuftigt i køkkenet. Ren idyl. 3-2-1 BANG! Så lå Kongen og Gemalen henholdsvis grædende og måbende på gulvet blandt loftsbrædder, støv og puds. Det skal siges, at ingen kom til skade. Og at den panik, som det næsten lykkedes mig at skabe, ved mit: “Neeeeeeej!” hurtigt blev slukket og stoppet. Og at vi 5 min. efter var flade af grin. I hvert fald indtil vi fik at vide, at vi muligvis ville blive nødt til at skifte hele loftet. Nu griner vi af det igen, fordi vi har fået smækket loftet op igen. Man ligger næsten ikke mærke til, at det nu er lidt splintret.

IMG_0469

 

Lækkerhed i romkugleformat

Der er nogen, der ser ned på romkuglen som kage. Som siger, at den er ulækker og lavet af affaldskage. For min skyld, kunne romkugler være lavet af det, som bageren fejer op fra gulvet. Jeg ville stadig spise det. Arh ok, men det smager altså ret godt. Og ret meget af mere. En veninde har tippet mig om en opskrift på romkugler, som jeg skal prøve, så snart Kongen vågner fra sin middagslur. Derfor må han egentlig gerne vågne nu.

Opskriften er som følger (og jeg ved det bliver godt, for det siger min veninde!):

1 hindbærroulade

1 mazarintærte

1 spsk hindbærsyltetøj

1/2 flaske romessens

2 spsk kakaopulver

Krymmel

Mos det sammen. Lad det trække 30 min. (det er det jeg ser som den svære del af opskriften…) og spis!

Opskriften er fra: www.erdusulten.dk

 

Hvornår lærer vi…

…noget så simpelt som at se “Vejret”. Eller læse om det. Jeg ved det ikke, men jeg tror det er på tide. I dag, endte vi f.eks med at fortælle Kongen om en mega sej legeplads med sørøverskib, eventyrby og det hele, som vi ville køre hen til i formiddags. Så kiggede vi ud af vinduerne. Sne, kulde, gråt, øv. Og der er det så også, at vi er sådan nogle: “Ja, det kan da godt være at vi også talte om at tage i svømmehallen, men nu har vi indstillet os på mega, sej legeplads, så nu er det det vi gør!”-typer. Og så gjorde vi det. Kongen rendte forfrossen rundt med dryptud, Gemalen og jeg har stadig ikke lært at klæde os på efter vejret, så han havde frosne fødder i Nike Free og jeg havde konstant gåsehud i alt for tynde strømpebukser….

Cecilstemme og København tur/retur

KBH tur/retur. Jep, den er god nok. Krabaten og jeg, barnevognen og pusletasken. Kongen og jeg har ALDRIG taget offentlige transportmidler sammen, da jeg altid har frygtet et eventuelt flip. Krabaten er den lidt mere godmodige type og derfor sprang jeg ud i det. Hjertebanken og koldsved til trods. Min veninde L, er lige blevet mor, og havde inviteret til babyfremvisning. Sådan lidt a la åbent hus. Genialt. Turen til KBH H og videre til Nordvest gik over al forventning. Han sov nemlig. Så kunne jeg, i nogenlunde ro og mag, være den bonderøv jeg er, når jeg er i KBH. Så snart vi ramte Hovedbanegården fik jeg stress af alle de mennesker og gemte pr. refleks pengepungen (jeg er opdraget med, at KBH er fuld af tyveknægte!). Derefter forsøgte jeg at se lige så vigtig og travl ud, som de fleste andre gør. Det lykkedes ikke. Jeg fik lokaliseret, hvor bussen gik fra, og nåede derhen uden at blive kørt ned. Min mobil hjalp via GPS, lysende blå prik og knappenål mig frem til L’s lejlighed. Men da KBH er så fuld af tyveknægte var det svært at følge med på skærmen, fordi jeg kun lige kunne snige den op af lommen.

Det var fantastisk at se L som nybagt mor. Hun havde lige præcis den glans og aura omkring sig, som nybagte mødre har. Barnet var lige så fantastisk. Lille, yndig og med den fineste hårpragt. Kongen havde først i en alder af 1,5 år, den længde hun er født med. Lejligheden var fuld af varme og glæde, fine gaver og den enerverende lyd af søløvehost, host med gevinst og snøften op. Bonderøvens bidrag til hyggen. Inkl. en stemme, der var en storryger værdig, og nogenlunde så dyb, at den nåede ud over, hvad det menneskelige øre kan opfange. Ja, sådan er det i øvrigt stadig.

Prikken over i’et, var den gamle mand i bussen på vej hjem, som snakkede i mobil, og gentog “yes-yes, yes-yes” efter hver sætning. Samtalen blev ført på engelsk med dansk accent, og jeg er helt sikker på, at den var med hans thailandske kone.