Børn med to års mellemrum

Måske sidder du og overvejer at få børn med to års mellemrum? Måske har du det allerede? Måske tænker du, at det er vanvittigt og den sikre vej til skilsmisse – eller måske er det netop det du drømmer om?

For Gemalen og jeg har “køreplanen” hele tiden været sådan. Børn med to års mellemrum. Selvfølgelig. Det er det vi begge er vokset op i, og dermed det vi kender, og det har sgu da aaaaldrig været hårdt for vores forældre, så hvorfor skulle det være det nu!?!? Inden vi sprang helt og aldeles ud i projektet, googlede vi Internettet tyndt efter brugbar erfaringsdeling fra andre, som stod i det, vi selv drømte om. “Gør det ALDRIG! Det er et levende helvede!”, faldt vi blandt andet over. Også en del andet i samme dur. I den anden grøft, forherligende fortællinger om søskende, som elskede hinanden fra start og aldrig havde været på kant med hinanden. Hvor den to-årige havde nurset den lille i starten – tilsat masser af hjerter, glimmer og rosarøde skyer.

Hvordan det så gik – og stadig går – her? Jo, altså, i starten gik det op og ned. Og Krabaten blev taget i mod med lige dele bid, kys, skub og kram. Og krads og “ae-ae”. Hvilket betød, at vi skiftevis jublede over vores “plan”, eller med trætte blikke for Gud-ved-hvilken-gang talte om, hvordan fanden “projektet” nogensinde skulle lykkes. Og ikke mindst: Hvornår!?

Det er nu 14 mdr. siden at tre blev til fire. Det går stadig op og ned. Mest op. Og når det går ned, er det ikke som i de første tre, fire, fem måneder. Eller, hvor lang tid det nu var. Krads, bid og spark er pist forsvundet. Er nu forfinet og erstattet af det lidt mere diskrete “skub” og gemmen sig væk for mor og far. Tilført gylden regel: Benægt, benægt, benægt. Til gengæld er noget nyt og fint for alvor spiret frem. Et broderskab. Det at være søskende. At høre sammen. På godt og ondt.

Krabaten lunter efter. Kongen viser, foreslår og beskytter. Kongen inviterer til leg og bærer over, når Krabaten maser magnetopstillinger med måsen. Krabaten griner, Kongen griner med. Hele vejen fra København til Odense. Hånd i hånd.

Men altså…de, der siger, at barn nummer to “bare” følger med, og at “arbejdsbyrden” ikke øges, de lyver sgu…

IMG_2983[1]IMG_2978[1]IMG_2981[1]

IMG_2973[1]

 

Bemærk Krabatens lækre uld/bambus-sæt fra Reima! Sættet kan f.eks. bruges inden under flyverdragt og vintertøj. Det gør vi, når det er ekstra koldt. Andre gange bruger han det som “hygge-tøj”. Sættet holder ham helt varm og tør og kan pt. købes til fordelagtig pris på: http://www.reimashop.dk/Kategorier/Reima/Mellemlagst%C3%B8j-og-undert%C3%B8j/Undert%C3%B8j/Undert%C3%B8jss%C3%A6t/Undert%C3%B8jss%C3%A6t-Undi/p/526101-6980#

Morgener og Reima-lækkerier

Vi får (alt for) meget ud af dagene her. Det kan simpelthen ikke undgås, når man har børn, som ikke sover. Jo jo, de sover da, men når man som udgangspunkt er oppe før 06.00, så sover man altså for lidt. Det positive er, at vi sjældent har travlt, selvom vi har en tidlig aftale. Det knap så positive er, at mange ting først åbner kl. 10.00, og der er evigheder til klokken bliver ti, hvis man er oppe før seks. Særligt, hvis man er tre år. Det positive er, at langsomme morgener er gode morgener. Ramasjang, leg, tumle. Det knap så positive er, at både gemalen og jeg efterhånden er ret lang tid om at vågne rigtigt op. Vi kan begge halvt i søvne hente børn ind i sengen, læse en bog og køre ræs med en traktor. Alt med lukkede øjne.

En tåget og nærmest hvid morgen forleden tog Krabaten, Kongen og jeg på tur til en af legepladserne i området. En af de ting, man uden problemer når, når man er oppe kl. 5.30. Klokken var ca. 8.30, luften var klam, men alligevel frisk og lå som et hvidt, let tæppe over landskabet. Drengene fik gynget, vippet, kravlet, grinet, grædt og skrålet, og jeg fik suset rundt, præcis som man “skal”, når man har børn med to års mellemrum, hvoraf den yngste ikke kan gå. Det var travlt, men det var på den gode måde. Lige indtil turen gik hjem, og Krabaten galede, fordi han ikke ville sidde i cykeltraileren og Kongen sporadisk galede med, fordi han mente Krabaten drillede/fordi han lige pludselig heller ikke ville sidde i vognen.

Vejret var køligt og fugtigt, og drengene havde bl.a. noget af deres Reima-gear på. Krabaten havde denne gang luffer og elefanthue på, og begge dele holdt såvel hænder som hoved varme. Lufferne har en smart lynlåsfunktion på oversiden, som gør dem nemme at give barnet på. Huen lukker tæt om ansigtet, så vinden ikke fiser ind.

Reima-lækkerierne kan købes lige her:

Elefanthue – og den er på tilbud!

http://www.reimashop.dk/Kategorier/Reima/Tilbeh%C3%B8r/Hovedbekl%C3%A6dning/Elefanthuer/Elefanthue-Starrie/p/528233-9990

Luffer – og de er også på tilbud!

http://www.reimashop.dk/Kategorier/Reima/Tilbeh%C3%B8r/Luffer%2C-handsker-og-futter/Reimatec%C2%AE-luffer/Reimatec%C2%AE-luffer-Tepas/p/517068-9990

Webshoppen er faktisk fuld af gode tilbud lige nu.

IMG_2718IMG_2719IMG_2726

 

 

 

En efterårsvinterdag

Er det egentlig efterår?! Ja, jeg spørger bare. Når jeg går rundt med jakken åben, ikke har handsker på eller stadig cykler på arbejde i tynd jakke, så bliver jeg altså lidt i tvivl. Og når man er testfamilie for Reima, så er det faktisk en anelse ærgerligt, at det ikke er isnende koldt og fuld af sne. Med sne, mener jeg selvfølgelig kun den slags sne, som ligger og glitrer så smukt når man sidder indenfor, eller som knaser og knirker når man går tur. Og som forsvinder med et trylleslag, så snart bilnøglen drejes.

For nylig var vi en tur i zoologisk have. Gemalen og jeg synes det er rigtig hyggeligt at være der. Det tror jeg egentlig også Kongen gør, men det er som om, at legepladsen på stedet, er det, der trækker mest. Det er os, der forsøger at skabe en “nøøøj!”-stemning ved at snakke om farlige og exceptionelt spændende dyr, mens Kongen mere spørger til, hvornår vi rammer legepladsen. Krabaten hyggede sig med at sidde og kigge i klapvognen, og når han nu ikke er typen, der beskæftiger sig med disciplinen “at gå uden gåvogn” endnu, vil jeg næsten også hellere have ham plantet der, end lade ham slæbe sig hen ad jorden. I hvert fald når vi er sådanne steder.

Vejret var snusket, køligt og fugtigt, men den udfordring tog begge flyverdragterne fra Reima op. Selvom Krabaten kravlede da vi – i Kongens øjne – endelig nåede legepladsen, var han varm og tør tilsidst. I nogle perioder sad begge knægte stille i klapvognen, men de havde alligevel ikke problemer med at holde varmen. Vinterstøvlerne blev i øvrigt udsat for lidt småvandpytter. Ganske problemfrit. Som tidligere nævnt, er jeg ret begejstret for Reimas overtøj. Det er jeg stadigvæk. Tingene kan finde lige her:

Kongens flyverdragt:

http://www.reimashop.dk/Kategorier/Reima/Overt%C3%B8j/Flyverdragter/Flyverdragter/Reimatec%C2%AE-flyverdragt-Simon/p/520083-6440

Krabatens flyverdragt:

http://www.reimashop.dk/Kategorier/Reima/Overt%C3%B8j/Flyverdragter/Reimatec%C2%AE-flyverdragter/Reimatec%C2%AE-flyverdragt-Omar/p/510106B-1889

Vinterstøvler:

http://www.reimashop.dk/Kategorier/Reima/Fodt%C3%B8j/St%C3%B8vler/Reimatec%C2%AE-st%C3%B8vler/Reimatec%C2%AE-st%C3%B8vle-Alad/p/569113-9990IMG_2505

 

Gemalen er et lige så stort legebarn som drengene – heldigvis!

 

 

IMG_2501

Krabaten sidder og tænker: “Årh Gud, hvor siger dyr mig bare ingenting. Hvornår skal vi på legepladsen?!”

8823417798686

Varme, vandtætte vinterstøvler med højt skaft.

 

Flyverdragter, som holder, hvad de lover

I det øjeblik jeg blev mor, skete der selvsagt en del forandringer. Nogle større end andre. Jeg har altid været afhængig af frisk luft og gåture, men førhen var det ikke nødvendigvis noget der skete hver dag. Det er det nu. Jeg har aldrig befundet mig så meget udendørs som nu. Regn, blæst, kuling, hagl – intet kan stoppe mig. Eller min familie.

Da Kongen var baby startede udendørsshowet. Endeløse vandreture i håbet om at få ham til at sove. Da han blev lidt større, blev det fast rutine at gå ud, når vi kom hjem. Glimrende ventil til at tage trykket af overtræt og og opkogt tumling. For tiden er vi også ude hver eftermiddag. Krabaten har fået lige lovlig godt fat på begrebet om ulvetime, og her kommer naturen som ventil igen ind i billedet. Et styks baby bliver smidt i cykelvognen og et styks (meget stolt) storebror cykler ved siden af, mens han – og dermed også jeg – får hilst på samtlige mennesker i kvarteret. Pt. er indgangsreplikken: “Hej, gamle mand/dame!”. Den arbejder vi på.

Forleden var vi på en meget kold og blæsende dag i haven. Eftersom Kongen ikke er fan af overtøj, var jeg spændt på, om jeg kunne få ham i flyverdragten. Det lykkedes. I mit hus, kommer man langt med fortællinger om brandmænd. Som går i flyverdragt, ved I nok. Kongen smuttede efterfølgende hen til et spejl, og kvalitetsstemplede med et: “Den er sej!”

Halvanden times leg i haven og to varme, men trætte, børn var resultatet. Det skal tilføjes, at Krabaten ikke går, men kravler, men dragten holdt ham og hans runde krop varm alligevel. Hurra, for isoleret buksebag! Græsset var novemberfugtigt, men begge børn blev reddet af flyverdragter af vandtæt (og i øvrigt også åndbart) stof.

Normalt jagter jeg ikke bestemte mærker. Det gør jeg når det kommer til flyverdragter. Sidste år sammenlignede jeg bl.a. vandsøjleværdien på forskellige mærker. Konklusionen blev, at Reima flyverdragter er go-go-go. Og at jeg, hvis det nogensinde blev aktuelt, også ville pakke min krop ind i sådan en (jeg tænker leo…!?).

IMG_5654 IMG_5671

Det kunne godt ligne, at vi var ude om aftenen. Det var vi ikke. Kameraet drillede bare lidt med blitzen. Men så kan I da tydeligt se, hvor der er reflekser henne 🙂 Krabatens flyverdragt hedder i øvrigt “Omar” og Kongens hedder “Simon”. Se mere på www.reimashop.dk

Fleecesæt med flere funktioner

Her til aften oplevede jeg en brand på nært hold. Heldigvis, ikke af den rigtige slags, men det føltes næsten sådan. Jeg havde lagt Kongens fleecesæt fra Reima klar, fordi jeg – for 20. gang – ville forsøge at knipse et par billeder af ham i det. Det er svært, skulle jeg hilse at sige. Både fordi knægten som oftest mener, at det er vejr til sommerjakke, og fordi han konsekvent er imod alt, der indebærer, at jeg tager billeder af ham.

Gemalen reddede mig på målstregen. Da det så aller sortest ud, og Kongen havde nået sit “nej, sagde jeg!”, begyndte Gemalen nemlig at råbe: “Brandmand Sam, du er nødt til at tage dit brandmandstøj på! Computeren brænder!”. Og så kom fleecesættet på i en hujende fart. Inklusiv gummistøvler og sydvest. En børnestøvsuger som brandslange.

Så det kan godt være, at fleecesættet er ment som ekstra for. F.eks. under et sæt regntøj. Men her hos os, har sættet bestemt også andre anvendelsesmuligheder. Da Kongen var færdig med at slukke “branden” tussede han stadig rundt i det, og omdøbte det herefter til et “hyggesæt”. Brandmand Sam har også brug for pauser, at forstås.

Bonusinfo: Vi har på kolde og våde dage brugt sættet under regntøjet. Fleecen er vildt blød og let, og den kan sagtens holde Kongen varm udendørs, når regntøjet bruges som “skal”. På samme vis, kan fleecen bruges under flyverdragt. Du kan klikke det hjem lige her (det er fleecesættet med både jakke og bukser – “Basil”): www.reimashop.dk 

IMG_5635“Brandmanden” i aktion.

IMG_5617

“Brandmanden” hjælpes i tøjet

 

IMG_5619

Træt “brandmand” efter aftenens arbejde.