Vores nye og mindre sjove sambo(er)

Èn ting er at have et egern. Noget helt, helt andet er rotter. ROTTER. Havde godt lagt mærke til, at kloakdækslet hældte så mærkeligt. Som om kloakken var ved at blive undermineret. Men det lægger man da ikke noget i, gør man. Sådan noget gør kloakdæksler vel bare. Lige ind til den satans mand fra Grundejernes Kloakservice kom i totalt bagholdsangreb (sådan føltes det, når jeg kun havde meget stramme, og meget tynde leggins på, og en t-shirt, der godt kunne have gået længere ned over bagen…). Når han så oven i købet vækkede mit lille sovende barn, og jeg dermed rytmisk og let hoppende måtte sætte vognen i svingninger, så hørte jeg intet andet end: “….rotter….gravet sig ud….reder i jorden….kloak skal graves op…kontakt forsikring…”.

Nøj, hvor er det altså sjovere med et egern.

Ny sambo

Vi har fået den sødeste søde nye sambo. Ikke en au pair eller rengøringskone, men en nuttet lille egernunge. Af den sorte slags. Den lille fyr fik Gemalen, Kongen og jeg til at stimle sammen i køkkenvinduet i morges, og knipse løs, med hvert sit kamera. Kongen nøjedes med ivrigt at gentage alt , hvad der blev sagt om egernet.

På sin vis, er det min fortjeneste, at den lille fyr, er begyndt at holde til hos os. Modsat andre i huset, er den nemlig vild med mit udendørsrod. Og at jeg i ugevis har ladet pistacienødder ligge, var det, der skulle til. Hvem vidste i øvrigt, at de lever af den slags?! Af frygt for eventuelle hjertekarsygdomme hos den lille unge, har vi i stedet smidt hasselnødder ud til den. Og kan man da så lige tale om at bo i provinsen. På den gode måde. Og så var det så lige, at vi begyndte at snakke om at købe en egernkasse?!?!  IMG_0838

1. maj i haven

Det kan godt være, at 1. maj engang handlede om øl og grill og godt vejr. Taler, måske. Med små børn i huset, så 1. maj væsentligt anderledes ud i år. Øl blev til danskvand, grill blev udvidet til grill OG snobrød og det gode vejr var stadig godt, omend noget køligt (frost i maj?!?!). Det hele var afsindigt hyggeligt, men hvorfor skal det tage så lang tid at bage et snobrød færdigt? Og kan det overhovedet lade sig gøre, uden at det bliver sort med sort på? Ikke for mig. Kongen slap uden om det brankede brød, ved brug af anden taktik. Han stak brødet ind i bålet 10 sek., spurgte om det var færdigt, prøvede igen og åd det. Eller, et par bidder i hvert fald. Så kan man så diskutere, hvad der er værst: At spise ubagt gær eller sod….Hyggeligt, var det i hvert fald.

 

At krejle eller ikke at krejle

Jeg er så bare ikke lige krejlertypen, konstaterede Manden og jeg i dag. Det er han i øvrigt heller ikke. Vi havde en sofa til salg på Gul og Gratis til 1500. Efter et par dage, satte vi prisen ned, da vi blev utålmodige over manglende henvendelser. I dag kom så lille Jason + mor, som skulle købe sofaen for 1000 kr. Da fyren besigtigede sofaen – seriøst, han halv-hoppede sig gennem hver cm i sofaen,  og opdagede derfor hurtigt det hul, der er skabt gennem mange timers uendelig amning af førstefødte – endte vi på 500. Bare fordi Jason spillede: “Nå, men så vil jeg egentlig ikke købe den, når den er så blød”-kortet, og jeg blev panisk angst for at miste mulig handel, og ivrigt sagde: “Vi går bare ned i pris!”. Faktisk, trumfede han ved at sige: “Og jeg er også studerende!”. Og for fanden, det var jo i går at jeg var ham. Altså studerende (eller 4 år siden…), og så er det da klart sjovere at bruge 500 frem for 1000. Jason, Jason-mor og jeg blev alle glade, og Kongen stod og grinede i døren, og Jason-mor blev blød om hjertet og “ja, vi er også bare SÅ klar (sigende blik til Jason) til sådan en lille nuller! Men de vil jo tage deres uddannelse færdig først, suk (“hvad-tænker-de-på-blik!”).

Hvorfor det er vigtigt at have et cirkustelt

I min stue står et telt fra Ikea. Et cirkustelt i røde og gule farver. Når man sidder i det, bliver det på nul komma fem til en sauna. Sådan føles det i hvert fald. Her til aftes, var teltet proppet til bristepunktet med Kongen, Krabaten, Manden og jeg. Det var saftsuseme varmt. Og monsterhyggeligt. Så kan det godt være, at sveden løb, at Kongen pressede sit hoved i øjet på mig, at han senere mente han var nødt til at sidde på Gemalens hoved, og at Krabaten var nødt til at blive holdt op i luften i strakt arm, for ikke at blive mast. Til gengæld var “Hvorfor vil Nej Gris ingenting?”, som skulle læses for 87. gang, meget bedre. Måske fordi, Manden stod for alle replikkerne, mens jeg var oplæser. Og fordi, han læste dem med en stemme som, i følge ham selv, lød som “en mand, der er blevet sparket i løgene”. I sådanne øjeblikke, giver det hele mening. Det gør det bare.