Lettelsens suk

Manden har tre ugers ferie. Det er skønt og guld værd, og jeg er på nippet til at sige, at det kunne være det fedeste i verden, hvis han aldrig skulle arbejde igen. På nippet. I går forberedte han en afsluttende eksamen på sin akademiuddannelse. Det foregik laid back, 1 time her og en time der. Og derfor gik jeg rundt som nervøs mortype i formiddags, fordi jeg havde en lille tvivl omkring, hvorvidt det var nok til at bestå. Men det gjorde han. Sgu!

Og Kongen, Krabaten og jeg kom med Verdi, flødeboller og marcipanstang. Skal der være fest, så lad der være fest. Senere kom begge familier til pølser, brød og bulgur (jo, det er måske et pudsigt miks, men altså…). Nu er vi mætte af lettelse, glæde og restespisning og derudover ved at forberede mentalt til den test, der hedder: “Ta’-to-små-børn-med-i-Legoland-og-få-begge-med-ud-igen” i morgen. Godt, Krabaten kun kan “kravle” som en soldat, der skal under en seriøs og meget lang omgang pigtråd.

 

Ps: Jeg er monsterdårlig til at få lagt billeder på bloggen. Det kræver jo, at jeg skal rejse mig op, for at finde et kabel. Som oven i købet skal tilsluttes min telefon. Find mig på Instagram i stedet.

Jylland er Danmarks Florida

Jeg elsker Jylland. Ikke de endeløse motorvejsstrækninger, gummistøvlerne og den slatne rastepladsmad, men havet, klitterne, lyngen og det fine sand. Beroligende bølgeskvulp og frisk luft. Har netop holdt miniferie ved Henne Strand, med mine to små gutter, Manden, mine forældre og Søster. Hygge, hygge, hygge. Fik set brandbilsmuseet, Jyllands Park Zoo og Vesterhavet. Førstnævnte var klart kun for Kongens skyld. Selv har jeg sjældent sat mine ben et sted så kedeligt som der. Underholdsningsværdien steg dog, da Kongen pilede fra den ene brandbil til den anden, råbte “WOOOOOOW”, og spurgte om selv den mindste og mest ubetydelige lille dims: “Hvad er det!?”. Hvis min far tidligere har været god til at skjule, at han har manglet mandligt selskab i familien, så var han det ikke længere – han nød Kongens begejstring og at der endelig var en, der gad høre om motorerne på kampvogne (for sådan nogle bæster var der skam også).

Vejret var i øvrigt ok. Det regnede kun én gang. Det var til gengæld ret kraftigt, og selvfølgelig mens jeg havde slæbt alle mand med mod havet. Med trækvogn, spand og skovl. Da Kongen begyndte at græde over frosne hænder vendte ekspeditionen slukørede hjem. Og gentog “succesen” senere på dagen – i bil. Denne gang blæste det så afsindigt, at Kongen stadig ikke kunne komme til at lege med sandet i vandkanten, og det var så det glansbillede, der krakelerede. Glansbilleder var der ellers mange andre af på turen: Manden, der blev bidt til blods af en ged, Kongen, med is i hele fjæset og smør i håret, Krabaten, der nød at sommerhuset havde gulvtæppe, og som vippede vildt og vanvittigt, og i øvrigt konstant døde af grin, ved synet af min mor, aftengåture med Gemalen, og indforståede blikke med Søster. Jylland, jeg vil ha’ mere!

Kom sol, kom grill, kom børnehavemøbelsæt

Manden har ferie. Fantastisk. De første to dage har været dejlige, og derfor skal man lade være med at tænke: “Så øv, nu er der X dage til han skal arbejde igen”. Den var henvendt til mig selv. I går blev jagten på et børnehavemøbelsæt skudt i gang, og den er sådan set ikke slut endnu. Butikker i Odense sælger bare ikke den slags. De (børnene) kan lære at sidde på den rigtige slags. Sgu. Aftensmaden spiste vi hos god veninde og kæreste, som havde været så betænksomme at lave børnevenlig mad. Derfor var det lidt unødvendigt, at Kongen råbte: “ULÆKKERT; ULÆKKERT!”, da han fik sin mad. Han elskede den alligevel, ligesom han elskede akvariet med de gule fisk og at se min veninde lave mad: “Du skal lave mad til mig nu!”.

I dag har vi nydt legehuset, legegrillen, sandkassen og frokost i haven. Vi har også lavet den (dumme) manøvre, som hedder: “Tag-to-børn-med-i-to-forskellige-butikker-hvoraf-den-ene-ikke-har-sovet-middagslur-og-den-anden-forsøger-på-det”. I eftermiddags kom gode venner med sød datter på besøg. Kongen og datteren gik på opdagelse, “grillede” og grinede, og var så søde sammen, at det halve kunne være nok. Gasgrillen sørgede (næsten selv) for lækker aftensmad og så kan man vist heller ikke bruge to feriedage bedre., vel?!

Det gør mig glad, når….

…Kongen hvisker: “Må jeg spørge dig om én ting? Må mig få lidt chokolade?” og vi kigger på hinanden og er “two souls with one mind!”.

…Manden kommer hjem fra arbejde, og laver påskeægsskattejagt.

…Krabaten labber risgrød i sig, som havde han aldrig bestilt andet.

…jeg dermed får fornyet håb om bedre nattesøvn (naivt måske, men dog et håb).

…Kongen løber hvinende rundt med god ven, og det går op for mig, at jeg rent faktisk har en dreng, der er så stor, at han har en ven. Flere små venner, faktisk.

…Kongen hører skrattende babyalarm, og siger til pågældende ven: “Det er vores Villum, der græder”. Vores. Jamen, det er da det det er. Vores.

…jeg tænker på, at vi snart går over til sommertid. Når det er sommertid sner det ikke. Det er heller ikke koldt. Sommertid er lig med legende børn i haven, en rygende grill, duften af olie fra plæneklipperen og at løbe efter Hjem Is bilen. Basta bum.

…gode venner taler om kommende bryllup med skinnende øjne og forventningsfuld mimik. Om drinks og dans og udskåret kød. Det er min mulighed for at danse noget andet end “Jeg gik mig over sø og land”, måske endda min mulighed for at danse med andre end mine børn…F.eks, min mand – og jeg glæder mig.