Fleecesæt med flere funktioner

Her til aften oplevede jeg en brand på nært hold. Heldigvis, ikke af den rigtige slags, men det føltes næsten sådan. Jeg havde lagt Kongens fleecesæt fra Reima klar, fordi jeg – for 20. gang – ville forsøge at knipse et par billeder af ham i det. Det er svært, skulle jeg hilse at sige. Både fordi knægten som oftest mener, at det er vejr til sommerjakke, og fordi han konsekvent er imod alt, der indebærer, at jeg tager billeder af ham.

Gemalen reddede mig på målstregen. Da det så aller sortest ud, og Kongen havde nået sit “nej, sagde jeg!”, begyndte Gemalen nemlig at råbe: “Brandmand Sam, du er nødt til at tage dit brandmandstøj på! Computeren brænder!”. Og så kom fleecesættet på i en hujende fart. Inklusiv gummistøvler og sydvest. En børnestøvsuger som brandslange.

Så det kan godt være, at fleecesættet er ment som ekstra for. F.eks. under et sæt regntøj. Men her hos os, har sættet bestemt også andre anvendelsesmuligheder. Da Kongen var færdig med at slukke “branden” tussede han stadig rundt i det, og omdøbte det herefter til et “hyggesæt”. Brandmand Sam har også brug for pauser, at forstås.

Bonusinfo: Vi har på kolde og våde dage brugt sættet under regntøjet. Fleecen er vildt blød og let, og den kan sagtens holde Kongen varm udendørs, når regntøjet bruges som “skal”. På samme vis, kan fleecen bruges under flyverdragt. Du kan klikke det hjem lige her (det er fleecesættet med både jakke og bukser – “Basil”): www.reimashop.dk 

IMG_5635“Brandmanden” i aktion.

IMG_5617

“Brandmanden” hjælpes i tøjet

 

IMG_5619

Træt “brandmand” efter aftenens arbejde.

 

 

 

 

 

Sydens (kunstige) sol

Ok, dem der siger, at Lalandia er børnenes paradis har ret. Det er gennemført, det er plastic-fantastic, det er adrenalin og det er fedt. Faktisk, tror jeg også lidt det var paradis for Gemalen. Og i det øjeblik, da jeg skreg mig gennem den mest vanvittige vandrutchebane jeg nogensinde har prøvet, var jeg også ret meget i kontakt med mit indre legebarn.

Den hed i øvrigt “Tornadoen” og gav mig ben af gelé. Sådan føltes det i hvert fald, da jeg skulle samle de sølle rester op af mig selv, oven på en tur i den. “Tornadoen” lærte mig, at jeg kan skrige usandsynligt længe og grine samtidig, at hverken jeg eller gemalen mentalt har samme alder som vores kroppe og at det rent faktisk godt kan lade sige gøre at overleve et frit fald i gummiring. Hvaa’…ku’ vi ik’ sige, at du var den, det sørgede for at bremse tankerne om en HC Andersen Park, og i stedet gav folket, hvad de vil ha’: Et fynsk Lalandia?! 🙂

    Newer posts