Velkommen, til mine nye vinterstøvler

Børn og institutioner

Information leverer endnu engang stof til eftertanke. Og endnu engang af den slags, som harmonerer halvdårligt med et almindeligt lønarbejderliv. Kronikken har gået sin sejrsgang – eller, den er i hvert fald blevet delt enormt mange gange  – på Facebook, og det ikke uden grund. Heri gør pædagog, Helle Heckmann, og folketingskandidat for Enhedslisten, Maria Gjerding, rede for, hvorledes børn overlades for lang tid i institutioner, fordi vi som arbejdende forældre er tynget af vækstsamfundets krav om stigende velstand, længere arbejdstid, effektiviseringer og højere tempo. Undervejs kommer de ind på den bekymrende udvikling i antallet af børn med psykiske problemer og det faktum, at undersøgelser viser, at mindre børn ikke har gavn af mere end 5-6 timers daglig institutionstid.

Afslutningsvis, kommer Heckmann og Gjerding med et opråb, som jeg simpelthen ikke kan lade være med at dele med jer, fordi jeg synes de har en interessant pointe. En pointe man ikke kan lade være med at forholde sig til.

“Nytænk familien

Hvis vi skal opnå det, er forudsætningen imidlertid et arbejdsmarked, der er indrettet til, at mennesker en del af deres arbejdsliv får mulighed for at udføre en andet type samfundsrelevant arbejde: at være forældre.

Det kræver et arbejdsmarked, der er organiseret ud fra, at børn ikke skal opholde sig i institutionerne mere end 5-6 timer om dagen, at børn bliver syge og har brug for forældre under sygdom, og at familierne har brug for fælles ferie.

At satse på at skabe sunde velfungerende børn ved at give familierne mulighed for mindre pres og stress er dyrt, men indsatsen vil betale sig mangefold tilbage. Dels i form af sunde ressourcestærke mennesker, dels i form af besparelser til at behandle de skader, den manglende barndom påfører menneskene i form af tabt arbejdsfortjeneste, kriminalitet m.v.

Der er ikke tale om en tilbagevenden til en gammel hierarkisk familiestruktur, men derimod en nytænkning af familien som det helt centrale i skabelsen af fundamentet for fremtidens samfund”. Citat fra: http://www.information.dk/278502

Jeg synes det er spændende læsning, det gør jeg altså.

 

   

6

  • Ida

    Den har jeg også slugt med stor interesse. Og jeg må indrømme, at det virkelig tiltaler mig at finde en ny sammensætning. Så er virksomhederne/arbejdsgiverne med på den, tror jeg det kunne blive en stor succes. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • familiendanmark

      Det tror jeg også det kunne blive – det virker jo kun naturligt, at folk skal have mulighed for at tage sig af deres egne børn i højere grad end nu…Årh, det kunne være skønt!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Super spændende artikel, slugte den også råt men jeg syntes det er svært at se hvordan man kan lave det om, når samfundet ikke er gearet til det eller indstillet til det..

    Bli´r lidt træt af den konstante banken i hovedet fra alle sidder af, om at ens børn er for lang tid i institutionerne. I stedet så ville det være spændende hvis der blev lavet forslag til hvordan man så kunne gøre det.. Og politikkerne måske tog det op på det nødvendige plan…

    Som enlig mor til tvillinger på snart 4 år, har jeg ikke mulighed for at arbejde 25 timer om ugen, og samtidig sørge for at regningerne bliver betalt. Desværre..

    God dag herfra 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • familiendanmark

      En ændring i samfundsstrukturen ville blive modtaget med kyshånd. Jeg har intet behov for at arbejde fuld tid pt., med to små børn i huset. Jeg vil tage mig af dem i højere grad end jeg gør nu. Det er bare også som om, at mine regninger heller ikke er med på den. Surt show, synes jeg…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes klart det er en interessant artikel og der burde blive gjort meget mere end bare varm luft og ligegyldige udvalg til at se på problematikken. Men hele kulturen (stort ord, I know) i Dk er bygget op omkring, at man først er noget, i kraft af, hvad man laver (som i arbejde, hvor man tjener penge, alt andet er jo ikke at betragte som noget. Åbenbart). Og jeg synes let, når jeg læser disse indlæg i debatten, at jeg bare slår mig endnu mere i hovedet over, at jeg ikke kan gøre det godt nok. Og så bliver jeg altid lidt gal bagefter, fordi det også er en kønsfælde. Ingen mænd synes det er et problem, at deres unger er i institution (generaliserende, I know) og det er altid. Altid kvinder der tager det meste barsel, går ned i tid, siger jobbet op, går hjemme osv. og jeg tænker HVORFOR? Og er det måske bare et kvindeproblem? Mændende og børnene virker sgu glade nok, mens vi går rundt og er evigt bekymrede for, om det nu er godt nok, om vi nu er gode nok. Og det er vi. Jeg savner også nogen som tør at sige; arbejde det er dælme fedt! også efter de har fået børn (ja der er Julia Lahmé). Og hvis de ikke mener det, så tage konsekvensen og gå hjemme/gøre noget andet. Rigtigt mange har et valg (hvis vi snakker middelklasse/øvre middelklasse kernefamilie med jobs), men det betyder selvfølgelig at man skal skrue ned for forbruget i en grad så det måske ikke altid er fedt. Som i at bo mindre, længere væk, droppe rejser osv. Men hvis man kan have to børn for to su så kan man også klare sig for én lønning +/- en halvtidsstiling (generalisering I know). Og de fleste vil jo heller ikke have den løsning i årevis, når ungerne bliver større. Det jeg prøver at sige er vist bare; det skal nok gå alt sammen. Fedt hvis politikerne kan give en bedre work/life-balance, men indtil da, så bliver jeg nødt til at smide lidt gammeldags feminisme ind i debatten og sige; hvad med faren? (undskyld den lange kommentar, og du er sej, ligemeget hvad du gør)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • familiendanmark

      Tak for din lange kommentar. Og undskyld mit sene svar. Jeg ville ønske der var en løsning på problemet. Og jeg ville ønske, at samfundet var skruet sådan sammen, at man rent faktisk havde mulighed for at kunne tage sig af sine egne børn. I højere grad end man kan nu, så snart man er fuldgyldigt medlem af “hamsterhjulet”. Desværre, kan jeg ikke selv udtænke, hvad det er der skal til. Alt, jeg ved er, at børn ikke er skabt til institutionsliv i alt for mange timer om dagen. Og at jeg ikke har fået mine for, at andre skal have langt større opdragelsesmæssig indflydelse end jeg selv. Og at penge er lig en frihed, som er meget svær at give afkald på, hvis først man har smagt den. Muligheder, lettere hverdag og sikkerhed. Tryghed. Fremtid. Og at jeg pisse gerne vil både blæse og have mel i munden. NU!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Velkommen, til mine nye vinterstøvler