Parcelhusglad

Jeg er parcelhusglad. I et rødt et af slagsen, med hvide træ/alu-vinduer og bøgehæk. Med legehus, gyngestativ, trampolin og sandkasse. Bålsted og to terrasser. Med stue, køkken, børneværelser, kontor, bryggers og gang fordelt på 132 km2. 132 dejlige km2 endda. Efter lidt startvanskeligheder som vægge, der nægtede at blive spartlet plane, døre, som bare ikke ville 100% af med deres originale lyserøde farve, og en halv stue med brune (på den knap så fede måde) mursten er vi kørende. Gemalen har med masser af iver forsøgt at rette op på de ting, som vi gerne ville have rettet op på, og de gange intentionerne har været bedre end håndværket, har han skaffet professionelle folk til at udbedre skaderne.

Kort sagt, er vi vanvittigt parcelhusglade. Parcelhuset, en del af den danske kulturarv, er det sted, der skal danne rammen om livet hos FamilienDanmark. Fordi vi elsker flagstængerne, trailerne og campingvognene. Duften af grillede pølser og nyslået græs. De lokale og det lokale. At kunne bruge og smage på ordet lokal.

Vores ønskelister har med parcelhuset ændret karakter fra “ansigtsrens og tøj” til “tag”. Bare lige et stille og roligt nyt tag. Flotte, sorte tegltagsten. Hvis vores familier læser med, så bare klik på  http://www.monier.dk/tagprodukter/tegltagsten/nova.html og bestil. Det behøver ikke at kunne byttes. Og kan man samle på tallerkener, kan man vel også samle på tagsten. Det er prikken over i’et vi taler om!