På en eller anden gla’ måde

I går brugte jeg en hel dag på at overveje, hvordan jeg skulle slippe udenom socialt arrangement på mit arbejde. Ikke fordi jeg ikke kan lide de andre, men helt ærligt, hvor sjovt er det at komme som “årets gæst”, være udenfor alt hvad der tales om, og ikke kunne åbne munden uden at sige “gylp, baby, risgrød, nybagte boller, venindehygge, bleer…”?! Manden fablede jævnligt om at “tage ud og vise flaget” og da jeg ikke kunne komme på andre løgne, end nogen der udstillede mine børn som havende dårligt helbred eller være generelt anstrengende, så tog jeg af sted. Og ved I hvad? Det var sgu godt jeg gjorde det, for det var hamrende hyggeligt. Ejeren af et lille mejeri og bryghus var forbi med et ton ost og 100 kasser specialøl (næsten, ik’…) og derudover to timers tale. På syngende fynsk. På “hvi’vin” måden. Jeg hørte ikke et klap af hans enorme viden om ost og øl. Jeg hørte kun et overforbrug af “pis”, “æde”, “lort” og “fa’øl”, og den værste af dem alle: “På en eller anden gla’ måde”. Sidstnævnte blev brugt i overflod og i alle sammenhænge. “Ja, så tjener vi jo en del på rygeostsalat, og det er jo megt’ rart. På en eller anden gla’ måde”. “Så har jeg lavt’ slyngelstue i butikn’. På en eller anden gla’ måde”.  Aftenen lærte mig flere “don’ts” i forhold til oplæg: Tag ikke fat i din ølmave og sæt den i svingninger, snak ikke udpræget fynsk, brug ikke flere end to bandeord i minuttet, snak ikke udpræget fynsk og snak ikke udpræget fynsk. På en eller anden gla’ måde.