Hvad laver jeg?

Det er sådan ca. det spørgsmål Kongen stiller os oftest. I går stod han f.eks. med en pind, som han satte mod nogle bøger i en reol, mens han spurgte: “Hvad laver jeg?”. Det er sgu et godt spørgsmål, tænkte jeg, men det kan man jo ikke svare, så jeg forklarede tålmodigt, at han satte en pind mod nogen bøger. Andre gange stabler han legetøj, leger med biler eller hopper. Hvad som helst. Spørgsmålet passer ind, hvor som helst og når som helst. Synes han. Jeg håber han med tiden dropper det. Er ikke sikker på, at det bringer noget positivt med sig under en eksamen, køreprøve, date m.m.

spørgsmålstegn

Verdi by night og kondisko

I weekenden var der lagt op til Verdi. Til første mundfuld alkohol siden før jeg ventede Krabaten. Så er det sådan lidt skuffende, og en kende ærgerligt, at man (jeg) ikke var i stand til at holde mig vågen længere, da klokken ramte 21.15, og vi dermed kun fik sippet lidt til et enkelt glas. Det positive er, at vi nu kan gentage “arrangementet” og tilmed (måske) nå at toppe det med de to specialøl vi har på køl. Wow.

IMG_0508

Og prøv så lige at se et par seje kondisko jeg har købt til Kongen. Kangaroos til 400 kr. og mindst lige så lækre som Nike Free. Pt. fungerer de som sutsko – kom sol, kom grønt, kom Kangaroos!

IMG_0509

Plok! Taget før jeg gik “død” og muggede i seng…

 

 

Fik jeg sagt, at jeg elsker livet i den fynske provins?

Mænd, mødre, ældre brødre og babyer var en fantastisk cocktail i går. Mødtes med den uofficielle mødregruppes familier til formiddagshygge i nybygget hus med duft af stempelkaffe, kanelkage og nybagte boller. Kongen så vi ikke skyggen af, bortset fra, da han bjæffede rundt og var hund under bordet. Ellers, havde han travlt med at udforske LEGO, ridderkostume og oppustelig krokodille. Til slut nåede han endda dertil, at han havde set nok på legetøjet til også at interessere sig for de tre andre (og ældre) drenge. Og de kom hurtigt på kram. Det er ikke sidste gang vi mødes med hele flokken. Det er jeg rigtig glad for. Og fik jeg egentlig sagt, at jeg elsker livet i den fynske provins?! Gjorde jeg?! IMG_0786

Og der kan se sådan ud…

Capri tur/retur

Spiste pasta a la Mama Bente i går. På den italienske restaurant Capri i Odense. Med tre gamle studiefæller, hvoraf den ene er min gode veninde. Restauranten er hyggelig, sydlandsk stemning, tørresnor i loftet, sokker, g-strenge og plastikplanter. Prikken over i’et bestod af to italienske mænd med guitarer og sprøde sangstemmer – og øjensynligt en temmelig dårlig hørelse. Det var i hvert fald svært at tale sammen når de stod omkring bordet, hamrede i guitaren og frembragte associationer til vinduer i højden, ulykkelig kærlighed og bejlende mænd. Kunne godt have været foruden den del af det, som handlede om, at vi skulle akkompagnere dem i et portugisisk nummer. Det er fysisk umuligt at udtale det sprog korrekt. Og jeg var egentlig heller ikke kommet for at synge. Nærmere snakke. Og spise. Aftenen sluttede brat, da jeg modtog sms fra Manden, i stil med dette: “Krabaten har skreget i over en time. Jeg har glemt at handle ind til den kage, som jeg skulle bage til det “mødregruppe + mænd” hygge vi skal til i morgen formiddag. (Billede af pistol) KAPOW!”. Da trak jeg stikket, missede en tiramisu og forsvandt ud i aftenlivet i min stationcar, målrettet mod mit parcellos.