På skjul i Rema

Nogen gange gør jeg noget, jeg ikke helt forstår. Som i dag, da jeg var i Rema, og så skyggen af en ny veninde, som jeg faktisk rigtig godt kan lide. Og jeg så alligevel valgte, at snige mig rundt i Rema, for at hun ikke skulle se mig. Stirrede stift på kalkfjerner i 5 min., hev mobilen op af lommen ti gange og spottede hende bag diverse paller og reoler. Ringede gentagne gange til Manden, i håbet om, at han ville tage den, så jeg kunne “skjule mig” i samtalen. Nåede faktisk derud, hvor jeg sendte en: “Ring lige, der er en jeg vil undgå i Rema”-besked. Jeg kunne jo også bare have sagt “hej” og forklaret, at jeg havde travlt, og derfor ikke havde tid til at snakke. Det havde nok været nemmere. Og hurtigere. Og knap så skørt. I øvrigt endte jeg også med et mærkværdigt filmkøb. Bare fordi jeg stod så længe ved (bag)DVD-standeren, at jeg følte, jeg var nødt til at købe en.