Og loftet faldt ned

Man skal huske, at skrue sin siddehængekøje ordentligt fast, inden man placerer en mand og en dreng i den. Det lærte vi i går. Det startede ellers både godt og hyggeligt. Gemalen svang rundt med Kongen og en bog i eftermiddagslyset, mens Krabaten sov i barnevognen og jeg forsøgte at lave noget fornuftigt i køkkenet. Ren idyl. 3-2-1 BANG! Så lå Kongen og Gemalen henholdsvis grædende og måbende på gulvet blandt loftsbrædder, støv og puds. Det skal siges, at ingen kom til skade. Og at den panik, som det næsten lykkedes mig at skabe, ved mit: “Neeeeeeej!” hurtigt blev slukket og stoppet. Og at vi 5 min. efter var flade af grin. I hvert fald indtil vi fik at vide, at vi muligvis ville blive nødt til at skifte hele loftet. Nu griner vi af det igen, fordi vi har fået smækket loftet op igen. Man ligger næsten ikke mærke til, at det nu er lidt splintret.
Shit, en forskrækkelse I må have fået. Godt, der ikke skete noget med nogen af dem.
Jeg tror umiddelbart, det man skal huske med sådan en gynge, er at hænge den op i noget bærende, som ikke falder ned. 😉