Positivt påskepis

Det gør mig glad, når….

…Kongen hvisker: “Må jeg spørge dig om én ting? Må mig få lidt chokolade?” og vi kigger på hinanden og er “two souls with one mind!”.

…Manden kommer hjem fra arbejde, og laver påskeægsskattejagt.

…Krabaten labber risgrød i sig, som havde han aldrig bestilt andet.

…jeg dermed får fornyet håb om bedre nattesøvn (naivt måske, men dog et håb).

…Kongen løber hvinende rundt med god ven, og det går op for mig, at jeg rent faktisk har en dreng, der er så stor, at han har en ven. Flere små venner, faktisk.

…Kongen hører skrattende babyalarm, og siger til pågældende ven: “Det er vores Villum, der græder”. Vores. Jamen, det er da det det er. Vores.

…jeg tænker på, at vi snart går over til sommertid. Når det er sommertid sner det ikke. Det er heller ikke koldt. Sommertid er lig med legende børn i haven, en rygende grill, duften af olie fra plæneklipperen og at løbe efter Hjem Is bilen. Basta bum.

…gode venner taler om kommende bryllup med skinnende øjne og forventningsfuld mimik. Om drinks og dans og udskåret kød. Det er min mulighed for at danse noget andet end “Jeg gik mig over sø og land”, måske endda min mulighed for at danse med andre end mine børn…F.eks, min mand – og jeg glæder mig.

 

 

   

4

  • Dejligt indlæg! Jeg glæder mig også til sommer og bryllupper. Vores børn er også fra ’10 og ’12 og jeg elsker, hvordan man kan se deres bånd knytte – selvom der også bliver flere og flere fights ;). God påske

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • familiendanmark

      Tusind tak. Jeg nyder også at se, hvordan mine børn får mere og mere sammen – det kan godt være, at det af og til er hårdt arbejde, at have børn så tæt på hinanden, men det er virkelig også fedt. Også god påske til dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh det lyder som en dejlig hverdag med dejlige sommerudsigter! Glæder mig til jeg også engang har min egen familie 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • familiendanmark

      Du skal virkelig glæde dig – det er fantastisk at være en del af en familie, hvor man selv er med til at skabe traditioner, en god hverdag og dejlige minder.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Positivt påskepis