Graffiti in da house

Der er en graffitimaler løs i mit hus. Børnegraffitimaler. Lur mig, om ikke det er Kongen. Det ved jeg det er, fordi han stolt kom og sagde det. Og fordi Krabaten hverken kan tegne eller kravle. Og fordi Gemalen blev sur da han så det, og det dermed ikke kan være ham. Han blev særligt sur over den del af det, som er trykket hårdt ind i fugen ved det nye vindue. Det kan ikke fjernes, men skal have ny fuge. Jeg ved godt, at det er træls. Alligevel kan jeg ikke lade være med at grine lidt. Ikke fordi jeg synes det er ok at han tegner over alt, men fordi jeg synes det er en lille bitte smule sødt, at han var så stolt. Og en lille bitte smule utroligt, at han kan blive ved. Hvad blev der af det der med at gøre hvad ens mor og far siger?!