Chokerende forkølelse

Krabaten er endelig ved at komme sig oven på chokket. At dømme efter skrigeriet var det et slemt et. Han skreg non stop i al hans vågne tid i går. Intet hjalp. Jeg svang, vendte ham på hovedet, ammede, sang, cyklede med hans ben. ALT. Hans lur foregik i små powernaps. 5 min. ro, 5 min. brøl. Og hvad var det så, der gav ham et chok, og gav ham den latterligt dårlige idé, at lege kolikbarn for en dag??? En forkølelse. Jep, det var bare en forkølelse.

Vi nåede tilsidst det punkt, hvor kompetente fagfolk måtte tage over. Om ikke andet, så for at give os lov til at made ham med Panodil og bruge ørepropper. Vagtlægen fortalte, at Krabaten er i tip top stand, bortset fra en forkølelse, og når det er første gang i ens liv man oplever det, så kan det godt være skræmmende. Tak skæbne. I dag er Krabaten stadig lige så forkølet, men det har han åbenbart – og heldigvis – lært at affinde sig med. Hurra!