Huse fra 60'erne er sjove

Uendelig ubeslutsomhed

Samtale mellem to ubeslutsomme.

Jeg: Hvor skal vi tage hen på ferie?

Han: Jeg vil gerne til Vestkysten.

10 minutters netsurf.

Jeg: Se, det her er børnevenligt, har gynger og er tæt på vand.

Han: Der er også det her…

Jeg: Er det for åbent? For småt? For langt fra vandet? Du vil helst til Vestkysten, eller hvad?

Han: Det her ser godt ud. Ja, jeg vil helst til Vestkysten.

Jeg: Det var bare så godt i Ebeltoft sidste år…Men du vil helst til Vestkysten, eller hvad?

Han: Ja. Men jo, det var jo rigtig godt i Ebeltoft.

Jeg: Ej, det her har legehus.

Han: Der er også det her. Med gratis badeland.

Jeg: Det er måske kedeligt, hvis vi tager samme sted hen som sidst? Hvad synes du?

Han: Jeg ved det ikke. Det var jo godt. Ville nu også godt til Vestkysten…Men Djursland er nemt med børn.

Sammenlagt 5 timers (!) søgen senere:

Jeg: Hvad synes du? Djursland eller Vestkysten?

Han: Jeg ved det ikke. Vestkysten forbinder jeg med sommer. Men jeg vil sgu også gerne i Djurs Sommerland.

Jeg: Ok, nu træffer vi en beslutning mellem de her tre. To på Djursland og et ved Vestkysten. Jeg synes det her!

Han: Fint, skal vi booke det?

Jeg: Ja…eller vil du hellere til Vestkysten?

Han: Vi booker det.

Jeg: Vi kunne også vælge et billigere og så købe slutrengøring med.

Han: Vi booker det.

Jeg: Ok. Skal vi så booke barneseng og højstol med.

Han: Ja.

Jeg: Eller kan vi bare tage med hjemmefra?

Han: Vi tager selv med.

Jeg: Jamen, hvad synes du?

Han: Jeg ved det ikke.

Jeg: Ok, nu træffer vi en beslutning.

Han: Vi dropper det – så må vi booke det når vi ankommer, hvis vi får brug for det.

Jeg: Skal vi nuppe sommerhuset?

Han: Ja.

Jeg: Eller skal vi vente med at bestille?

Han: Jeg bestiller!

Jeg: Jamen, hvad synes du? Du snakkede jo også om Vestkysten…

Han: Det er svært at vælge…men…

Og sådan skete det, at vi efter ALT for mange timers søgen, fandt frem til et dejligt sommerhus, med mulighed for, at vi BEGGE kan sidde ned samtidig – underholdningen er nemlig sikret i form af gynge, sandkasse, trampolin og legetøj. Det er tæt på havet, der er pejs og det ser drønhyggeligt ud. Lige nu klapper vi begge i hænderne over, hvor voksent et træk det var at bestille i god tid, og samtidig udnytte, at vi for sidste gang har mulighed for at holde ferie uden for skolernes sommerferie (og dermed spare penge!). Hurra, for os!

 

 

4

  • Godt gået:) Vi nød også, da vi kunne holde ferie udenfor skolernes ferie men faktisk har vi været heldige nok alligevel. Som du skriver: Bare man er i go’ tid:)
    Nu skal vi selvfølgelig kun booke transport (færge eller fly), da vi altid bor hos farmor i England men det kan nu blive dyrt nok i højsæsonen så vi er også altid i go’ tid:)
    Go’ søndag.
    http://hvisvindenvender.blogspot.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • familiendanmark

      Og god søndag til jer! Hvor er I heldige, at have familie i England. Vores familie bor i Odense og på Sydfyn – ikke lige et muligt sommerferiemål 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hov, blev det Djursland eller vestkysten? Never mind, jeg følger bare med i den sindsoprivende følgeton:) Det er jo topmålet af voksenhed at bestille sommerhus i januar. Min hjerne siger ‘det er koldt. Det sner. Så kan man ikke tage i sommerhus i Danmark’ også selvom jeg fortæller den, at det først er til sommer. Derfor sidder vi herhjemme med samme samtale bare med ny destination for hver tiende sætning..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • familiendanmark

      Min føljeton er for vild! Og det blev Djursland 🙂 kan godt følge din hjerne, men ej, hvor er det rart at have fået det gjort. Kig evt på billeder af (god) sommer i DK – så kan det kun gå for langsomt med at få bestilt! 🙂 min hjerne er sikkert også atypisk – vi var spontane og sidder nu i en ferielejlighed ved vestkysten. Det er virkelig hyggeligt! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Huse fra 60'erne er sjove