Udspekuleret suttejagt
Børn er ikke i stand til at være udspekulerede før de når 12-13.års alderen. Det læste jeg engang. Jeg tror ikke på det. Overhovedet. Kongen er ved at nedtrappe sin sut-afhængighed, og får derfor at vide – når han beder om at få en sut – at han kan få alle de sutter han vil, når han skal sove. Lige præcis derfor havde jeg i dag en Konge med hovedet på skrå og store mørke øjne, som sagde:
Kongen: Mig skal sove!
Jeg: Nej, det skal du ikke.
Kongen: Mig er meget træt!
Jeg: Det ser ikke sådan ud.
Kongen: Det er nat.
Jeg: Nej, det er eftermiddag.
Kongen: Det er MEGET nat.
Jeg: Skal vi lege med LEGO?
Kongen: Det er MEGET mørkt!
Og han blev ved. Hoppede og vred sig, forsøgte at kravle op i tremmesengen og udstak ordrer om, at han skulle op i sengen og sove, og at jeg derefter skulle smutte ud af hans værelse. Jo tak. Det værste er, at det virkede. At han 10 min. senere sad i sin seng, omgivet af sutter og strålede. Garanteret lavede den konklusion, at hans mor var dum nok til at tro på, at han var træt. Eller, at det hjælper at plage. I mens tog jeg “reglen” om, at børn aldrig må være i deres seng, med mindre de skal sove, op til revision. Besluttede, at dum regel = sløjfet regel. Og sutterne? Det er en anden snak.
Gæt i øvrigt hvem der hentede Kongen i dag med Krabaten i bæresele!? Jep, jeeeep!
Sutteløse dage! Det er ambitiøst. Herhjemme er sutten nærmest groet fast og det tror jeg den får lov til til tre (altså fordi jeg ikke tør andet). Kender ikke reglen med kun at sove i sengen – for den to-årige er sengen en hule, en trampolin, en stol. Og godt gået med bæreselehentning – på det punkt er jeg gået i hi og lader kæreste gøre det (men ikke uden dårlig samvittighed)