Om nytårsaftener

Nytår 2012. God mad med gode venner, legetøj über alles, begejstrede krudttosser (børn og Gemalen) og træthedskrise et utal af gange. Krabaten sov en del trods bordbomber om ørerne og Kongen vågnede adskillelige gange, proklamerede at han ikke var træt og vendte tilbage til festen kl. 02.00. Præcis, som en teenager, der går død, men overvinder krisen. På den måde er nytårsaftener stadig uforudsigelige. Og Gemalen var ikke just begejstret for, at hans drinks-eventyr skulle suppleres af vågen Kongen.

Indrømmer gerne, at jeg aldrig har været den store fan af nytårsfester. “Party of the year” – det tror jeg så ikke lige, nej. Måske fordi jeg, generelt set, oftest har deltaget i de mindre vellykkede af slagsen. De første, som altid endte i “holdt hår” og fingre i halsen, og tudende og sentimentale teenagere. Derefter fulgte de fester, hvor omdrejningspunktet var forliste forhold, kærestesorger og reden tråde ud. Et par gange, er jeg blevet decideret bortvist. Men så slap jeg da for Mc Donalds køen dagen efter. Jeg var jo alligevel tidligt oppe.

Nytårsforsætter kom vi også omkring i går. Kunsten var at finde på et andet end: “Jeg skal tabe mig!”. Derfor besluttede jeg mig for, at jeg skal tænke noget mindre i 2013. Helt seriøst. Jeg er derfor i gang med at finde “mute-knappen” nu. Samtidig med, at jeg leder efter oksekød til de hjemmelavede burgere og pommes frites, som er dagens højdepunkt. Jeg burde også rode noget mindre. Og tabe mig.