At være ude i god tid

Sådan! Så blev Krabaten opskrevet på venteliste til både børnehave og skole. Og så er det jeg kigger på ham, og tænker, at han kun er en “lille” baby, og hvor er det tidligt, og han kan jo næsten ingenting og…og det er bare sådan det er, hvis man gerne vil have lov til at kunne vælge selv.
Kongen skrev vi op til skolen da han var 4 mdr. gammel. Vi syntes selv vi var enormt tidligt ude. Var næsten lidt stolte af os selv. Det varede til vi fik bekræftelsesmailen, hvor der stod, at han var nummer 36 i køen. Baaah! Lang næse til os. Derfor spotter jeg altid par med små børn, der skændes. Så håber jeg i mit stille sind, at de skal skilles og flytte, og ikke bruge deres skoleplads.
Ja, det er vildt, som tiden flyver! Men det er da også utrolig tidligt, at I allerede starter børnehave hos jer, når de er 2 år og 7 måneder! Her er det den måned, man fylder 3.
Er det en privatskole/friskole, siden de skal skrives op så tidligt?