2012 hos FamilienDanmark

Om 2012 – i listeform

En lille liste skal der også være plads til. 2012, her er dit liv:

Ting, der er blevet spist for meget af: Kogechokolade og chokolade generelt, smør og alt for tørt rugbrød.

Ord, der er sagt for meget: Fuck, pis, av, panik og grænsesøgende

Spørgsmål, der er stillet for tit: “Hvor er sutten, dankortet, mobilen, nøglen, pusletasken…?!”, “har han fået D-dråber i dag?”, “hvornår gør vi hvad?”,  “hvad synes du?”og “ser jeg tyk ud i det her?”

Årets litteratur: Vores Børn, Lola Jensens guide til godt familieliv, Niceville, Submarino, Jusi-serien og reklamen fra Rema 1000.

Ting, der er brugt meget tid på: At rydde op, hoppe, fodre diverse dyr, løbe (efter barn + motion), grine og spise boller og kage med familie og venner på børnevenlige tidspunkter.

Sange, der er sunget i stor stil: Tænk, hvis jeg sad på månen, På loftet sidder nissen og Giraffen Gumle (findes der egentlig andet end børnesange?!)

Danse, der er danset i stuen: Gangnam style og vals – oftest i en kombi.

Tv, der har været et afhængighedsforhold til: De Unge Mødre og Matador

Tv, der burde have været set mere af: Nyhederne (!!!!)

Ting, der er brugt mange penge på: Vinduer (gaaab), døre (gaaab), biler (gaaab), bleer (gaaab) og børnetøj (weeee!).

Må 2013 bringe færre kilo, flere ferier, mindre “vent lige” eller “jeg skynder mig”, flere skovture, mere varm kakao, mindre beskidt gulv, mere kultur, en trailer (seriøst, det er must-have i et parcelhuskvarter), færre parkeringsbøder, flere gulerødder, mindre rod, en Nephew-koncert, et bedre forhold til kommatering, en blefri Konge og en gående Krabat. Og endnu flere af “de dér” øjeblikke, hvor vi glemmer tid og sted og bleskift og spisetider.

Jeg håber I alle sammen får et aldeles fremragende og godt nytår. Med eller uden torsk, rejecocktails og champagne. Drik, en spids for mig. Vi læses ved i det nye år!

 

 

 

 

 

 

2

  • hahahahahahaha kunne ikke være mere enig – måske lige på nær den med traileren. Jeg dør, hvis vi nogensinde får sådan én, om end det er praktisk ;). Har lige slugt halvdelen af dine blogindlæg og har fået mig et godt grin samtidig med, at jeg har nikket i genkendelse og sympati. Vi har også budt barn nr 2 velkommen i 2012, og nu hvor yngstebarnet er 7,5 mnd., må jeg bare konstatere, at man får crazy travlt med to børn med 2 års mellemrum. Jeg satser på at 2013 bliver lidt mere rolig – tvivler dog da jeg også skal tilbage på det der arbejde…. Godt nytår til dig og din familie. Glæder mig til at følge med i 2013

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • familiendanmark

      Er glad for, at du har haft lyst til at læse mine indlæg – tak for det 🙂 Jeg er også glad for at høre, at vi er flere der kæmper med blebombardementer, træthedskriser og servicering på skift. Og nyder de øjeblikke, hvor sliddet er det hele værd! Jeg trækker det med traileren tilbage. Det er simpelthen for kikset, hvis jeg indenfor en kort periode både er blevet glad for en håndstøvsuger og en trailer….Og rigtig godt nytår til dig og din familie også 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

2012 hos FamilienDanmark