Mandemor

Og det gjorde hun så…

…lægen altså. Tog det ansvar, som jeg ikke selv kunne tage. Snakkede med hende igen i går eftermiddags, fordi jeg simpelthen ikke vidste mine levende råd. Undskyldte, undskyldte at jeg var så besværlig. Og så tvivlende og ubeslutsom.

Hun havde en plan. En ny plan. For hun kunne godt forstå, at jeg saftsuseme ikke har lyst til at gå i fødsel i slutningen af kommende uge, og ende i et akut kejsersnit. Og det var udsigterne, havde hun gjort klart. “Han er jo stor, måske 23% større end gennemsnittet, og det er du ikke…” (har ellers gjort meget for at blive det, synes jeg…).

At få et kejsersnit omkring d. 22 er åbenbart populært, så derfor er min deadline nu allerede d. 21/11 (aaaaaaargh!!!!!!). Kommer krabaten ud inden, er mine chancer for at føde ham gode, men hammeren falder d. 21. Der bliver han tvunget ud. Om han vil det eller ej. Og om jeg vil det eller ej.

Og det vil jeg ikke. Som i overhovedet ikke. For jeg kan godt huske, hvordan jeg panikkede hele vejen ned til operationsstuen sidst. Jeg kan også godt huske, hvor svært jeg havde ved at abstrahere fra tanken om skalpeller, knive og sprøjter, og hvordan jeg på ingen mulig måde, kunne holde fokus på, at jeg var der pga. en glædelig begivenhed.Derudover kommer de efterfølgende ugers smerter, og at jeg knapt kunne grine, nyse eller hoste, af frygt for, pludselig at stå med et åbent kødsår.

Men sådan er det. Jeg har ikke noget valg. Og så er det jeg forsøger at sige til mig selv, at der kan ske meeeeget på et par uger, og at Kongen til den tid saaaaagtens kan finde ud af, at følge frivilligt med ud fra vuggestuen, og at det sleeeeet ikke bliver et problem, at jeg ikke må bære ham i 8 uger (!). Derudover klamrer jeg mig til håbet om, at Krabaten melder sin ankomst inden. Har Googlet diverse råd – travet skoven tynd, nulret lilletæer til de næsten faldt af, spist stærk mad til øjnene løb i vand osv. Har nogen et godt råd, så giv det til mig! Please!

 

 

 

   

8

  • Jeg ved godt, at det ikke er sjovt for dig, men jeg hylede af grin, da jeg læste dit indlæg. Jeg fik nemlig kejsersnit den 22. og var så glad fordi jeg lige præcis nåede det inden midnat. Jeg syntes nemlig, at den 22/11 2010 lød SÅ meget bedre end den 23/11 2010.

    Hvorfor mener hun, at det vil ende med kejsersnit Pga størrelsen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • familiendanmark

      Arh ja, og der er garanteret andre der også tænker sådan – at d. 22.11.12 lyder MEGET bedre end d.21.11.12…og derfor får stakkels jeg en dag mindre at “løbe” på 🙂 Lægen mener det vil ende med kejsersnit, hvis han bliver særlig meget større, fordi jeg ikke er en voldsomt stor person (normalt i hvert fald…) og fordi det lige knapt er to år siden jeg fik kejsersnit sidst.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • 21.11.12 er da en fed fødselsdato. Hepper på, at han gider komme ud der af sig selv. Eller inden. Prøv med Faxe Kondi og hindbærsnitte-komboen. Den har virket for ret mange i blogland (jeg selv inklusive), og så er den ovenikøbet ret behagelig 🙂
    Held og lykke med det. Jeg hepper på Krabaten!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • familiendanmark

      Uh, jeg har faktisk lige drukket en Faxe Kondi – så mangler jeg jo bare hindbærsnitten, og så burde jeg snart have en baby i armene. Tak for tippet 😉 Og bliv endelig ved med at heppe, tak 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uh – som mor til én der føder børn (har i hvert fald født 2 indtil videre) over 4000g (og så vidt jeg husker også noget der omkring de 4300-4400), så vil jeg bare sige at det godt kan lade sig gøre – men fuck det er hårdt arbejde. Det er altså store børn! Så – kan godt forstå kejsersnit vejen…og så vil jeg som økonom og talnørde altså bare sige at jeg bedre kan li’ 21.11.12. Det er spejlet omkring sin akse…211 og 112…pænere end 22.11.12. Nåh…
    Tips til fødsel…spørg om ikke du må få løsnet hinder? Det virkede hos mig anden gang. Big time.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • familiendanmark

      Wow, det må have været nogle rimelig hårde fødsler, kan jeg forestille mig! Problemet her er, at jeg tidligere har fået kejsersnit, og en fødsel af et barn i den størrelse, vil derfor belaste arret for meget. Fik faktisk lavet hindeløsning i onsdags, men uden resultat -ÆV. Og så er det i øvrigt at for fedt, at du har tænkt over tallenes udseende når de spejles. Det havde jeg ikke set, men du har ret! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er rigtigt – det med ar og kejsersnit. For jeg mindes at jeg tiggede om et snit ved 1. fødsel og der var også fødselslæge inde at mærke flere gange, men mindes også den lamme kommentar om at det var for mit eget bedste at føde ham mht. fremtidlige fødsler. Jeg blev SÅ sur dengang…(men vil i parents bemærket gerne give dem ret. Fødte igen 22 mdr efter og det var meget bedre og nemmere…)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • familiendanmark

      Ja, kan forestille mig, at det ikke er det man gider at høre på i den situation. Jeg er ved at vinke farvel til fødslen nu – den står på kejsersnit i morgen! (er i øvrigt glad for at høre, at der er andre end os, som har fået børn tæt på hinanden 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mandemor