I fængsel

Jeg er i fængsel. I et parcelhus, vel at mærke. Med få dage til termin, tør jeg praktisk taget ikke forlade min bopæl. Da jeg forleden var på café med en veninde, var det med hjertebanken jeg gik gennem gågaden og en konstant film kørende for mit indre: Vandet går, det siger plop, og der ligger en baby og skriger, mens folk stimler sammen om en rødmende mig.

Jeg havde svoret, at jeg ikke skulle forlade mit hus igen, før babyen kommer. Om jeg så skal sidde her den næste uge og vente. Stirre på uret, med kaffe på kanden og småkager i skålen. Til storken, selvfølgelig. Nu er det bare sådan, at jeg har en tid hos jordemoderen i dag – hindeløsning, ja, ja. I håbet om, at hjælpe krabaten lidt på vej. Så med hjertet i halsen og svedige hænder, vil jeg om lidt, begive mig ind mod byen.

Selvfølgelig kunne det være rart, hvis der snart skete “noget”. Som fan af min kalender, og planlægning i øvrigt, passer det bare ikke så godt i aften. Vi skal til middag hos gemalens skolekammerat – upassende sted at føde. Lørdag er heller ikke god. Vi får venner på besøg. Aaarhmen altså, hr. lillebror, hvad siger du til at dukke op i nat? F.eks. omkring kl. 00.00? Det ville passe SÅ fint ind i min kalender!

Der er jo heller ikke nogen grund til at komme tættere på Kongens fødselsdag end højst nødvendigt, vel (29/11)…

Et hyggeligt fængsel, dog