Julebeat

 Mmmm….Risengrød kan og bør spises hele året rundt! Og den bliver bestemt ikke ringere af, at skulle bruges til ris a la mande. Kongen skal sove ude for anden gang i sit liv, og så skal der vennehygges med en god julemiddag (sjovt nok den højgravides idé) uden afbrydelser.

Ovenstående wallstickers er fra krudtuglens værelse. Hvorfor jeg har sat dem ind i et juleindlæg, må I ikke spørge mig om, for jeg aner det ikke. Teknikken driller, og som gravid kan min tålmodighed ligge på et meget lille sted. Særligt når det kommer til IT…Grrrr.

Risengrød til ris a la mande – god barselsbeskæftigelse!

+ 17 kilo og forstår det ikke…

Ammenam!

I dag er en af de dage, hvor chokoladen ligger og kalder på mig i skuffen. Seriøst. I desperation efter at aflede opmærksomheden, gav jeg mig til at rode med lidt billeder på kameraet, og så faldt jeg over denne lækre lagkage fra min mands fødselsdag. Øv. Nu vil jeg både have chokolade og kage. Det er nogle af de store beslutninger og svære valg man som barslende står overfor. Og så er det jeg kommer i tanker om, at jordemoderen tvang mig på vægten sidst, og uden tøven sagde “+17 kilo”, og så er det jeg slet ikke forstår at jeg, mens jeg skrev dette, alligevel slog et smut forbi chokoladen i skuffen. Og så er det jeg overbeviser mig selv om, at det er ok nu, ved at tænke på, at jeg smed det hele igen sidst – men det er der sgu da ingen garanti for, sker denne gang….Ak!

 

NU må man godt!

Jeg SKAL have fat i dette adventssæt fra Kähler. Basta!

2 mdr. til jul. Jeg taler efterhånden dagligt om gaver, julekager, nisser og pynt, i håbet om at min søn vil blive ramt af samme julekuller som jeg selv har tendens til. På en måde er det mere legalt hvis man er barn. Også selvom man kun er to år, og ikke aner hvad jul er. Så NU har mor her fablet hele morgenen om, at der skal købes overraskelser i dag, og kongen smilede så fint og gentog “overraskelser til mama” – og derfor ved jeg, at han ikke kan leve uden at få en pakkekalender, så det skal han selvfølgelig have, og den skal laves i dag – for nu kan mor bare ikke vente længere!

<a href=”http://www.bloglovin.com/blog/4139203/?claim=93aq2dqxtx4″>Follow my blog with Bloglovin</a>